§ 1.§-link ↗
Skibe i national og international fart skal opfylde Den Internationale Konvention om Lastelinier fra 1966, som ændret ved protokollen af 1988 med senere ændringer (Lasteliniekonventionen), som er gengivet som bilag til denne bekendtgørelse, medmindre andet er udtrykkeligt bestemt i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på 1) krigs- og troppetransportskibe, 2) træskibe af primitiv konstruktion, 3) fritidsfartøjer, som ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og som er køllagt før 1. januar 2004, 4) fritidsfartøjer, som ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, som har en skroglængde under 24 m, og som er køllagt 1. januar 2004 eller senere, og 5) fiskeskibe.
Stk. 3. Skibe med en længde under 24 m skal opfylde §§ 4–6 i denne bekendtgørelse i stedet for Lasteliniekonventionen.
Stk. 4. Skibe med en længde på 24 m eller derover, som er køllagt før 1. januar 2002, og som udelukkende går i national fart, skal opfylde de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Skibe med en længde under 24 m, som er køllagt før 1. januar 2002, skal opfylde de hidtil gældende regler. Disse skibe skal derudover opfylde bestemmelserne i § 6, stk. 7 eller 8, i denne bekendtgørelse.
§ 2. · Definitioner§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Længde: Som defineret i Lasteliniekonventionens tillæg I, regel 3(1). 2) International rejse: En rejse fra et land, der er omfattet af SOLAS-konventionen, til en havn uden for det pågældende land eller omvendt. Rejser mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland samt rejser mellem Færøerne og Grønland eller mellem to udenlandske havne anses for internationale rejser. 3) National fart: Sejlads der ikke er en international rejse. 4) Anerkendt organisation: En organisation, som er autoriseret af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe.
§ 3. · Dispensation§-link ↗
Foruden de muligheder for dispensation, der er nævnt i artikel 6 i Lasteliniekonventionen, kan Søfartsstyrelsen tillade dispensation fra bestemmelserne, hvis det for det enkelte skib gælder 1) at skibet udelukkende sejler i national fart, og 2) at sejlads i det tildelte fartområde foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af reglerne vil være urimelig eller unødvendig.
§ 4. · Mærkning§-link ↗
Lasteliniemærket kan mærkes med bogstaver, der angiver udstederen af det internationale lasteliniecertifikat på følgende måde: 1) Hvor lasteliniecertifikat udstedes af Søfartsstyrelsen, påmærkes D-L (Dansk Lastelinie). 2) Hvor lasteliniecertifikat udstedes af en anerkendt organisation, påmærkes med selskabets valgte bogstaver. 3) På skibe, der skifter flag eller anerkendt organisation, kan det accepteres, at de eksisterende bogstaver, der er anbragt for at angive skibets tidligere udsteder af det internationale lasteliniecertifikat, bibeholdes.
Stk. 2. For- og agterstævn forsynes med dybgangsmærker i decimeter på begge sider. Mærkerne placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.
§ 5. · Syn og certifikater2)Der henvises til Resolution A.883(21), Global and uniform implementation of the harmonized system of survey and certification (HSSC), samt til resolution A.1104(29), as amended.Survey guidelines under the harmonized system of survey and certification.§-link ↗
De fribordsmæssige forhold synes efter artikel 14 i Lasteliniekonventionen.
Stk. 2. Et internationalt lasteliniecertifikat udstedes til skibe, der er synet og mærket i overensstemmelse med Lasteliniekonventionen, og som opfylder nærværende bestemmelser.
Stk. 3. Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode er bestemt af artikel 19 i Lasteliniekonventionen.
§ 6. · Fribordsforhold for skibe med en længde under 24 m§-link ↗
Skibe med en længde under 24 m skal opretholde et sikkerhedsniveau, som lever op til kriterierne i Lasteliniekonventionen.
Stk. 2. Fribord tildeles ud fra kriterier i Lasteliniekonventionen, under hensyntagen til skibets skrogstyrke, stabilitet, flydeevne og fartsområde.
Stk. 3. Fribord fastsættes ud fra et tabelfribord på 200 mm og korrigeres med de relevante parametre i Lasteliniekonventionen. Hvor parameterværdier ikke umiddelbart kan udledes af Lasteliniekonventionen, anvendes værdier, som benyttes for skibe med en længde på 24 m eller derover.
Stk. 4. Fribord må for lastskibe normalt ikke være mindre end 150 mm, dog kan der under særlige forhold og med hensyn til årstid og rejsens varighed tillades et mindre fribord, men dette må aldrig være mindre end 50 mm.
Stk. 5. Der påmærkes dækslinie og fribordsmærke som angivet i Lasteliniekonventionen for et lasteliniemærke, men uden bogstaver til angivelse af udsteder af fribordscertifikatet. For små skibe kan fribordsmærket udføres med en mindre diameter, dog ikke mindre end 200 mm i udvendig diameter.
Stk. 6. For- og agterstævn forsynes med dybgangsmærker i decimeter på begge sider. Mærkerne placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.
Stk. 7. Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation angiver det godkendte fribord på det nationale sikkerhedscertifikat for lastskibe, når det ved et tilfredsstillende syn er sikret, at nærværende bestemmelser er overholdt. De fribordsmæssige forhold synes i øvrigt i forbindelse med fornyelse af det nationale sikkerhedscertifikat for lastskibe.
Stk. 8. For passagerskibe angiver Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation det godkendte fribord på et nationalt fribordscertifikat, når det ved et tilfredsstillende syn er sikret, at nærværende bestemmelser er overholdt. De fribordsmæssige forhold synes i øvrigt i forbindelse med fornyelse af skibets passagerskibssikkerhedscertifikat.
§ 7. · Straffebestemmelser og foranstaltninger m.v.§-link ↗
Overtrædelse af §§ 1 og 6 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. · Straffebestemmelser og foranstaltninger m.v.§-link ↗
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. De i § 7, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. § 120 i kriminalloven for Grønland, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland.
§ 9. · Ikrafttræden m.v.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse.