Ændringsbekendtgørelse nr. 590 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Dokumentdato: 10. maj 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 510 af 24. april 2020 om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) foretages følgende ændringer: 1. Efter § 3 indsættes i kapitel 1: Lukning af uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område § 3 a. Folkehøjskoler efter lov om folkehøjskoler skal holde lukket. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at folkehøjskoler ikke må modtage elever, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Folkehøjskolens ledelse kan beslutte at holde folkehøjskolen åbent for elever, der ikke har mulighed for at tage hjem, hvis: 1) det er begrundet i særlige forhold i hjemmet, 2) elevens sædvanlige bolig er i udlandet, 3) eleven bor på skolen grundet særlige forhold, eller 4) øvrige væsentlige hensyn taler herfor. Stk. 4. Beslutning efter stk. 3 træffes under fornøden hensyntagen til den samfundsmæssige nødvendighed af at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19), jf. dog stk. 5. Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan, hvis det vurderes nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19), fastsætte krav til aktiviteter efter stk. 3 og beslutte, at aktiviteter efter stk. 3 ikke kan gennemføres. 2. I § 13, stk. 2, ændres »11. maj 2020« til: »18. maj 2020«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.