Ændringsbekendtgørelse nr. 578 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

Dokumentdato: 5. maj 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1460 af 2. december 2016 om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2018, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 45, stk. 5-7, § 45 a, § 47, stk. 4 og 6, § 48 og § 92 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, fastsættes: 2. I § 10, stk. 3, indsættes efter »forinden godkendes af Radio- og tv-nævnet«:»Dette gælder dog ikke ændringer af programvirksomheden i medfør af stk. 8.« 3. I § 10 indsættes som stk. 8: Stk. 8. Tilladelseshaver kan undtagelsesvis fravige § 11, stk. 1, såfremt fravigelsen sker som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19. 4. I § 10 indsættes som stk. 9: Stk. 9. Tilladelseshaver skal meddele Radio- og tv-nævnet ændringer af programvirksomhed i henhold til stk. 8. Endvidere skal tilladelseshaver meddele Radio- og tv-nævnet ændringer i beregningsgrundlaget for tilladelseshavers driftstilskud, idet tilladelseshaver undtagelsesvist kan erstatte de maksimalt 15 tilskudsberettigede sendetimer hver uge med genudsendelser, jf. § 24, stk. 4. 5. I § 24,stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ikke i beregningsgrundlaget«:», jf. dog stk. 4« 6. I § 24 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Tilladelseshaver kan undtagelsesvis erstatte de maksimalt 15 tilskudsberettigede sendetimer hver uge med genudsendelser, såfremt erstatningen sker som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning fra den 9. marts 2020.