Ændringsbekendtgørelse nr. 524 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om delvis suspension af integrationsindsatsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om delvis suspension af integrationsindsatsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Dokumentdato: 28. apr. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 300 af 28. marts 2020 om delvis suspension af integrationsindsatsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som ændret ved bekendtgørelse nr. 353 af 1. april 2020 og bekendtgørelse nr. 407 af 11. april 2020, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 6, affattes således: Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2, gælder det, at tilskud til udgifter til hjælpemidler efter kapitel 4, som gives i forbindelse med tilbud, der videreføres, fortsat skal kunne bevilges efter reglerne herom, i det omfang, det er muligt i forhold til de tiltag, der er taget med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 i Danmark. 2. I § 1 indsættes som stk. 11 og 12: Stk. 11. Uanset stk. 1, nr. 2 og 3, om tilbudsmuligheder m.v., kan der bevilges og påbegyndes tilbud om vejledning og opkvalificering samt ske videreførelse af allerede igangsatte tilbud efter lovens § 23 a, hvis borgeren er enig, og forløbet afholdes digitalt eller, efter en konkret vurdering, ved fysisk fremmøde. Stk. 12. Uanset stk. 1, nr. 2 og 3, om tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse, kan der ydes tilskud i henhold til lovens §§ 24 a, stk. 1, og 24 g, stk. 4.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.