§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 477 af 26. april 2019 om erhvervsuddannelsen til kosmetiker foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. janaur 2020, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere fastsættes efter bemyndigelse: 2. § 4, stk. 4, nr. 3, affattes således: 3) Erhvervsøkonomi på C-niveau fra valgfagene til den tekniske studentereksamen eller virksomhedsøkonomi på C-niveau jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne, dog med undervisningstiden 70 timer svarende til 2,8 uger. 3. I § 4, stk. 4, nr. 6, ændres »bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen)« til: »Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. april 2020, og har virkning for elever, der har påbegyndt uddannelsen den 1. august 2019 eller påbegynder den derefter.