§ 1.§-link ↗
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen) behandler ansøgninger i henhold til lovens § 1 b om godkendelse af en skole eller et kursus.
§ 2.§-link ↗
Ved initiativkredsen forstås i denne bekendtgørelse de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet eller kursusinitiativet. I den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer, forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den vigtigste rolle for skoleinitiativets eller kursusinitiativets praktiske gennemførelse.
§ 3.§-link ↗
En ansøgning efter lovens § 1 b skal omfatte følgende materiale: 1) En oversigt over navn og adresse på de personer, der udgør initiativkredsen, jf. § 2, 1. pkt., samt en liste over medlemmerne af en eventuel skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger m.v., der er involveret i skoleinitiativet eller kursusinitiativet. 2) Referat af det stiftende møde for den nye skole eller det nye kursus og eventuelle efterfølgende møder. 3) Initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., jf. bilag 1. 4) Initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet/kursusinitiativet, jf. bilag 2.
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives ved initiativkredsens medlemmers personlige fremmøde. I modsat fald vil ansøgningen ikke blive taget under behandling. Ansøgningen kan indgives til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på adresser i landet og i tidsrum, som senest 1 måned inden udløbet af ansøgningsfristen, jf. stk. 4, annonceres på styrelsens hjemmeside. Kravet om personligt fremmøde stilles ikke over for personer, som er afskåret herfra på grund af hospitalsindlæggelse eller lignende alvorlig hindring.
Stk. 3. Initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., jf. stk. 1, nr. 3, og initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet/kursusinitiativet, jf. stk. 1, nr. 4, skal underskrives af de pågældende på stedet, når ansøgningen indgives, jf. stk. 2. I modsat fald vil ansøgningen ikke blive taget under behandling.
Stk. 4. Det er en betingelse for skolens eller kursets godkendelse, at ansøgningen er indgivet senest den 15. august året forud for det skoleår, hvor skolen eller kurset skal begynde.
Stk. 5. Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under styrelsens behandling af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne medlemmer tillige afgive den i stk. 1, nr. 3, nævnte erklæring og besvare de i stk. 1, nr. 4, nævnte spørgsmål. Den underskrevne erklæring og den underskrevne besvarelse af spørgsmålene skal indsendes til styrelsen umiddelbart efter det nye medlems indtræden i initiativkredsen.
§ 4.§-link ↗
Initiativkredsen skal i øvrigt indsende det materiale, som styrelsen konkret finder relevant for vurderingen af, om en skole eller et kursus kan godkendes.
§ 5.§-link ↗
Initiativkredsens medlemmers udfyldte og underskrevne erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., jf. bilag 1, skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside senest ved undervisningens påbegyndelse.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsens regler finder tilsvarende anvendelse ved en privat institution for gymnasiale uddannelsers ansøgning om godkendelse af en ny afdeling, jf. lovens § 2 c, stk. 2. Med hensyn til forpligtelsen efter § 3, stk. 1, nr. 3, henvises til bilag 3. Med hensyn til forpligtelsen efter § 3, stk. 1, nr. 4, henvises til bilag 4.
§ 7.§-link ↗
De afgørelser, som styrelsen træffer efter lovens § 1 b, § 2 c og efter bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2020.