Ændringsbekendtgørelse nr. 273 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Dokumentdato: 25. mar. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1515 af 18. december 2019, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Ansøgning om kørekort, bortset fra ansøgning om kørekort til lille knallert, skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i § 31. 2. § 3, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. 3. § 31, stk. 5, affattes således: Stk. 5. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og ni måneder gammel. 4. § 36, stk. 4, affattes således: Stk. 4. De i stk. 1 nævnte kurser skal senest være gennemført ved tilmelding til den praktiske prøve, og et kursusbevis må højst være ét år gammelt, jf. dog stk. 5, 2. pkt. 5. § 36, stk. 5, 1. pkt., affattes således: Har en ansøger gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, anses kravet i stk. 1, 1. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved tilmelding til den praktiske prøve er højst ét år gammelt. 6. § 36, stk. 6, affattes således: Stk. 6. Har en ansøger under 18 år gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, anses kravet i stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved tilmelding til den praktiske prøve til lille knallert er højst ét år gammelt, og ansøgeren herudover inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere, jf. bilag 9, afsnit III. 7. § 41, stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3. 8. § 65, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 18 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 41, stk. 1. 9. § 119, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 3. 10. § 121, 1. pkt., affattes således: Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. 11. I § 140, nr. 1, ændres »§ 41, stk. 2, og 3,« til: »§ 41, stk. 2,«. 12. Bilag 4 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. marts 2020.