Bekendtgørelse nr. 1154 · 2019

Historisk

Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974

Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974

Dokumentdato: 19. nov. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder, medmindre andet er anført i bilaget, anvendelse for 1) passagerskibe i international fart uanset størrelse, 2) lastskibe med en længde på 15 meter og derover eller med et dimensionstal på 100 og derover, uanset om de går i national eller international fart, og 3) fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 meter.

Stk. 2. Lastskibe med en længde på 15 meter og derover eller med dimensionstal på 100 og derover, men med en længde der er mindre end 24 meter, og som opererer inden for 100 sømil fra nærmeste kyst, kan som alternativ til denne bekendtgørelse anvende de bestemmelser, der er fastlagt i bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, om mindre fartøjers bygning og udstyr m.v.

Stk. 3. De nærmere regler om skibenes bygning og udstyr m.v. er gengivet som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelserne er udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel XIII i bilaget gennemfører IMO's auditordning for EU-medlemsstaterne. 1) For EU medlemslandene er principperne tillige fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, med senere ændringer.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel XIV i bilaget gennemfører de internationale sikkerhedsforanstaltninger for skibe i polare farvande.

§ 3.§-link ↗

Rederen skal sikre, at besætningen er bekendt med de dele af denne bekendtgørelse, som har betydning for de pågældendes varetagelse af deres arbejde om bord.

§ 4. · Straffebestemmelser og foranstaltninger m.v.§-link ↗

Overtrædelse af § 3 og bilagene til denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5. · Straffebestemmelser og foranstaltninger m.v.§-link ↗

Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.

Stk. 2. De i § 4, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 120, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.

Stk. 5. Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland.

§ 6. · Ikrafttræden m.v.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser, senest i bekendtgørelse nr. 1512 af 8. december 2016 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe m.v., gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse.