§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 26. august 2016, bekendtgørelse nr. 993 af 28. juni 2018 og bekendtgørelse nr. 218 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, indsættes før »bandagister«: »ambulancebehandlere,«. 2. Efter § 2 indsættes: § 2 a. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler efter ansøgning tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) efter betingelserne i stk. 2 eller 3. Stk. 2. En ansøger, der samtidig med sin ansøgning om autorisation som ambulancebehandler ansøger om tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetencer (paramediciner), skal gennemføre autorisationsprocessen, jf. § 2, med den i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte evalueringsansættelse som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). Stk. 3. En ansøger, der har opnået autorisation som ambulancebehandler og som efterfølgende ansøger om tilladelse til at betegne sig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) på baggrund af uddannelse i udlandet, skal opfylde følgende betingelser i nævnte rækkefølge: 1) Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere ansøgers uddannelse til ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) som egnet til afprøvning. En uddannelse, der er afsluttet mere end 6 år forud for ansøgningstidspunktet, anses for forældet med mindre det dokumenteres, at ansøger har arbejdet inden for sit fag som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) i mindst 12 måneder inden for de 6 år, der går forud for ansøgningstidspunktet. 2) Ansøger skal gennemføre en evalueringsansættelse som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. august 2019.