Bekendtgørelse om forretningsorden for Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

§ 1. · Rådets sammensætning og sekretariatsbetjening§-link ↗

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi består af 5 medlemmer med et medlem fra hver af følgende: 1) Socialstyrelsen (formand). 2) Sundhedsstyrelsen. 3) Ankestyrelsen. 4) Teknologisk Institut. 5) Institut for Menneskerettigheder.

Stk. 2. Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Ankestyrelsen, Teknologisk Institut og Institut for Menneskerettigheder indstiller hver et medlem til rådet. Medlemmerne beskikkes af social- og indenrigsministeren.

§ 2. · Rådets sammensætning og sekretariatsbetjening§-link ↗

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Stk. 2. Sekretariatet indsamler input fra eksterne aktører til rådet samt forbereder og afholder rådets møder, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Sekretariatet sender rådets liste med forslag til eg‌nede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i hø‌ring, jf. § 5, stk. 2, og sender rådets indstilling til social- og indenrigsministeren, jf. § 6, stk. 2.

§ 3. · Rådets formål og funktion§-link ↗

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi nedsættes i henhold til § 128 a, stk. 1, i lov om social service for at understøtte implementeringen af de af servicelovens magtanvendelsesregler, som vedrører tryghedsskabende velfærdsteknologi. Formålet med rådet er at sikre borgernes retssikkerhed, bl.a. ved at sikre, 1) at de tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som anvendes med afsæt i magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i lov om social service, er egnet til at understøtte borgerens behov, jf. § 7, nr. 1-6, 2) at det bliver klart for botilbud, almene plejeboliger m.v., hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der må anvendes, 3) at rammerne for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi følger med den teknologiske udvikling, og 4) sikre en overordnet central kontrol med, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der må anvendes, idet reglerne om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der må anvendes efter afsnit VII i lov om social service, fastsættes af social- og indenrigsministeren, jf. § 6, stk. 2.

§ 4. · Rådets formål og funktion§-link ↗

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi mødes 1-4 gange om året for at drøfte, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der skal kunne anvendes efter afsnit VII i lov om social service.

Stk. 2. Drøftelsen i rådet, jf. stk. 1, sker på baggrund af viden om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som rådet bliver bekendt med, enten gennem viden fra rådets medlemmer eller gennem input fra eksterne aktører, primært fra den kommunale praksis.

§ 5. · Rådets formål og funktion§-link ↗

Med afsæt i rådets drøftelser, jf. § 4, udarbejder Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi mindst én gang årligt en liste med forslag til egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.

Stk. 2. Sekretariatet sender listen, jf. stk. 1, i høring hos relevante interessenter. Høringssvarene samles herefter af sekretariatet og drøftes på et rådsmøde.

§ 6. · Rådets formål og funktion§-link ↗

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi udarbejder på baggrund af en drøftelse af høringssvarene en indstilling i form af en liste over de tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som rådet i enighed anbefaler skal kunne anvendes efter afsnit VII i lov om social service.

Stk. 2. Sekretariatet sender indstillingen, jf. stk. 1, til so‌ci‌al- og indenrigsministeren, som ifølge servicelovens § 128 a, stk. 3, på baggrund af indstillingen fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der må anvendes efter afsnit VII i lov om social service.

§ 7. · Principper for rådets arbejde§-link ↗

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi skal sikre, at hver tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsning, som fremgår af listen, jf. § 5, stk. 1, og indstillingen, jf. § 6, stk. 1, er egnet til at understøtte borgerens 1) tryghed, 2) omsorg, 3) værdighed, 4) sikkerhed, 5) bevægelsesfrihed og 6) selvbestemmelse.

§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2019.