Ændringsbekendtgørelse nr. 571 · 2019

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Feriepengeinfo

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Feriepengeinfo

Dokumentdato: 6. maj 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 33, stk. 1 og 3, § 34 c, § 43, stk. 3, § 43 d, stk. 1, og § 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, og efter forhandling med skat­te­ministeren fastsættes: 2. § 1, stk. 1, affattes således: En arbejdsgiver, som er omfattet af en kollektiv overenskomst med garanti for feriegodtgørelsen (feriekortordning uden feriekasse), jf. lovens § 31, skal for lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 5, lovens § 24 samt sygeferiegodtgørelse efter lovens § 25, indberette oplysninger til indkomstregisteret om antal optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse før indeholdelse af A-skat m.v. samt oplysning om, hvem der udbetaler feriegodtgørelsen. For feriekortordninger med feriekasse er det feriegodtgørelsen efter indeholdelse af A-skat m.v., der skal indberettes. Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister. 3. § 2, stk. 1, affattes således: En arbejdsgiver, som er omfattet af en kollektiv overenskomst med en garanti for feriegodtgørelsen (feriekortordning uden feriekasse), jf. lovens § 31, skal for lønmodtagere, der får løn under ferie, og som fratræder, jf. lovens § 23, stk. 6, indberette oplysninger om fratrædelsesdato, og pr. optjeningsår, antal tilgodehavende feriedage og den tilhørende feriegodtgørelses størrelse før indeholdelse af A-skat m.v., samt oplysning om, hvem der udbetaler feriegodtgørelsen (feriepengeudbetaler). For feriekortordninger med feriekasse er det feriegodtgørelsen efter indeholdelse af A-skat m.v., der skal indberettes. Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.