Bekendtgørelse nr. 260 · 2019

Historisk

Genordinationslisten

Bekendtgørelse om behandlerfarmaceuters virksomhedsområde

Dokumentdato: 7. mar. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomhed som behandlerfarmaceut omfatter gen­ordination af visse receptpligtige lægemidler efter de nærmere regler i denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

En behandlerfarmaceut kan genordinere receptpligtige lægemidler til patienter, som ikke har en aktuel gyldig recept, men som har et aktuelt behandlingsmæssigt behov for det pågældende lægemiddel.

Stk. 2. Receptpligtige lægemidler må kun genordineres én gang, i mindste pakning og kun til patienter, der er i stabil lægeordineret behandling hermed.

Stk. 3. Ved stabil behandling forstås, at patienten har været i behandling med det pågældende lægemiddel for en given indikation med uændret dosis i mere end seks måneder, medmindre en længere stabil periode er anført for det enkelte præparat i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 4. En behandlerfarmaceut må kun genordinere det enkelte præparat én gang til patienten inden ny lægeordination.

Stk. 5. Behandlerfarmaceuten må ikke foretage genordination til gravide, ammende eller børn under 15 år.

Stk. 6. Behandlerfarmaceuten skal uden unødigt ophold orientere patientens behandlende læge om genordinationer iværksat af behandlerfarmaceuten og dokumentere denne orientering.

Stk. 7. Behandlerfarmaceuten må alene genordinere de receptpligtige lægemidler, der er optaget på Styrelsen for Patientsikkerheds liste over lægemidler til genordination, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Genordination må ikke ske, hvis patientens behandlende læge har modsat sig dette.

§ 4.§-link ↗

Ret til at udøve virksomhed efter denne bekendtgørelse gælder kunsom led i behandlerfarmaceutens arbejde på et apotek eller en apoteksfilial.

Stk. 2. En behandlerfarmaceut skal udøve sin virksomhed i henhold til en lokal instruks for tilrettelæggelse af arbejdet på apoteket eller apoteksfilialen.

Stk. 3. Behandlerfarmaceutens genordination kan ikke ske ved benyttelse af medhjælp.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019.