§ 1. · Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for personer, som er 1) anbragt i institution eller hospital m.v. i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 eller 4, 2) anbragt i hospital m.v. i medfør af retsplejelovens § 777, stk. 1, 3) indlagt på hospital for sindslidende m.v. i medfør af retsplejelovens § 809, stk. 2, eller 4) anbragt i hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af straffelovens §§ 68 eller 69.
§ 2. · Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.§-link ↗
Kriminalforsorgens personale kan i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgen, anvende magt efter straffuldbyrdelseslovens § 62 og håndjern efter straffuldbyrdelseslovens § 65 over for de personer, der er nævnt i § 1. Administrative regler fastsat i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, og § 65, stk. 4, finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse i disse situationer.
§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.