§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1454 af 30. november 2016, bekendtgørelse nr. 256 af 5. april 2018 og bekendtgørelse nr. 913 af 26. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Ethvert andet begreb, som er defineret i OECD’s standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i skatteforhold (Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters), som inkluderer kommentarerne til standarden, men ikke er defineret i denne bekendtgørelse, skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med standarden. 2. I § 43, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres »liste B og C« til: »liste B eller C«. 3. Efter kapitel 10 b indsættes: Kapitel 10 c Fortolkning § 108 d. Denne bekendtgørelse skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med OECD’s standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i skatteforhold (Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters), som inkluderer kommentarerne til standarden. 4. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.