Bekendtgørelse nr. 1326 · 2018

Historisk

F-gas bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Dokumentdato: 19. nov. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Bekendtgørelsens område§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter hydrofluorcarboner (HFC-er) med et globalt opvarmnings potentiale (GWP) på 5 eller derover, perfluorcarboner (PFC-er) og svovlhexafluorid (SF6).

§ 2. · Anvendelsesbegrænsninger m.v.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af nye produkter indeholdende de omfattede drivhusgasser er forbudt.

Stk. 2. Uanset stk. 1, er import, salg og anvendelse af nye produkter, som er anført i bilag 1, og som indeholder de nævnte drivhusgasser, tilladt.

§ 3. · Anvendelsesbegrænsninger m.v.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af de omfattede drivhusgasser, nye og genvundne, er forbudt.

Stk. 2. Uanset stk. 1, er import, salg og anvendelse for de anvendelser, som er anført i bilag 2 af de angivne drivhusgasser, tilladt.

Stk. 3. Industriel anvendelse af de anførte drivhusgasser er ikke omfattet af bekendtgørelsen, bortset fra beskyttelsesgas i letmetalstøberier og produktion af fleksibelt skumplast. Ved industriel anvendelse forstås anvendelse til produktion af en vare, hvor drivhusgassen ikke findes i det færdige produkt.

§ 4. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens kap. 10.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.

Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bekendtgørelsens §§ 2 og 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 525 af 21. maj 2017 om regulering af visse industrielle drivhusgasser ophæves.