Bekendtgørelse nr. 1060 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

Dokumentdato: 21. aug. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse på ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v.

§ 2.§-link ↗

Ansøgning, jf. § 1 skal ske ved anvendelse af ansøgningsskemaet i bilag 1, der indsendes digitalt. Den kompetente myndighed afviser at behandle en ansøgning, der ikke indsendes digitalt ved anvendelse af ansøgningsskemaet, jf. dog stk. 2-3. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de forhold, som er angivet i ansøgningsskemaet.

Stk. 2. Den kompetente myndighed kan undlade at afvise en ansøgning, som ikke er indsendt digitalt, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøger ikke må forventes at kunne indsende ansøgningsskemaet digitalt.

Stk. 3. Den kompetente myndighed kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indsendt digitalt ved anvendelse af ansøgningsskemaet, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for den kompetente myndighed ved at behandle ansøgningen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.