Bekendtgørelse nr. 935 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder

Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder

Dokumentdato: 27. jun. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter fodervirksomheders aktiviteter, herunder fremstilling, transport, oplagring, markedsføring, indførsel og anvendelse af foder.

Stk. 2. Foder og fodervirksomheder skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat efter foderlovgivningen, herunder forordninger fastsat af Den Europæiske Union, jf. bilag 2, og bekendtgørelse om indførsel af foder med særlige restriktioner m.v.

Stk. 3. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Den Europæiske Unions forordninger om foder, forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.

Stk. 4. Udover definitionerne nævnt i stk. 3, anvendes følgende definitioner i bekendtgørelsen: 1) Uønsket stof: Ethvert stof eller produkt, bortset fra pa- togener, der forekommer i og på produkter bestemt til foder, og som udgør en potentiel fare for dyrs og menneskers sundhed, dyrevelfærd eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt. 2) Produkter bestemt til foder: Fodermidler, forblandinger, tilsætningsstoffer, foderstoffer og alle andre produkter, der er bestemt til anvendelse i, eller som anvendes i foder. 3) Dyr: Dyr, der tilhører arter, som mennesker normalt fodrer og holder eller anvender til konsum, og dyr, der lever frit i naturen, hvis de fodres med foderstoffer.

§ 2. · Underretningspligt§-link ↗

Lederen af en fodervirksomhed, der besidder eller ejer et parti foder, som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, skal i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 20 i fødevareforordningen, sikre, at Fødevarestyrelsen underrettes. Navnlig betragtes overskridelser af grænseværdier for uønskede stoffer, jf. bilag I i direktivet om uønskede stoffer, som en fare.

Stk. 2. En fodervirksomhed skal give Fødevarestyrelsen besked, hvis indgrebstærsklerne i bilag II til direktivet om uønskede stoffer overskrides, og hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer under hensyntagen til baggrundsværdier.

Stk. 3. Underretningen til Fødevarestyrelsen efter stk. 1 og 2 skal bl.a. omfatte oplysninger om de foranstaltninger, som virksomheden har truffet for at nedsætte eller fjerne indholdet af uønskede stoffer i foderet, og oplysninger om undersøgelser og resultater vedrørende kilden til forureningen med uønskede stoffer.

Kapitel 2 · Fodermidler og foderblandinger samt foder med særlige ernæringsformål (diætetisk foder)

§ 3.§-link ↗

FoFodermidler og foderblandinger må kun fremstilles, markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i Den Europæiske Unions forordninger.

Stk. 2. Foder med særlige ernæringsformål (diætetisk foder), må kun fremstilles, markedsføres og anvendes efter markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen, bilag 3 til denne bekendtgørelse og forordninger, der ændrer bilaget, del B, til direktivet om foder med særlige ernæringsformål.

Kapitel 3 · Fodertilsætningsstoffer og forblandinger

§ 4.§-link ↗

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger må kun markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i fodertilsætningsstofforordningen.

Stk. 2. Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer, skal fremstilles, markedsføres og anvendes efter artikel 10 i fodertilsætningsstofforordningen, og skal opfylde bestemmelserne såvel i bilag 4 i denne bekendtgørelse som i godkendelsen.

Stk. 3. Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, herunder aminosyrer og deres salte samt urinstof og derivater heraf, skal fremstilles, markedsføres og anvendes efter artikel 10 i fodertilsætningsstofforord- ningen og opfylde bestemmelserne i bilag 5, del 1, og bilag 5, del 2, i denne bekendtgørelse.

Kapitel 4 · Uønskede stoffer og pesticidrester

§ 5.§-link ↗

Foder, som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller der kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, herunder foder, som indeholder uønskede stoffer i større mængder end det maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, må ikke importeres fra tredjelande, markedsføres eller anvendes til fodring.

Stk. 2. Er der ikke fastsat noget tilladt maksimumindhold af uønskede stoffer i tilskudsfoder, må mængden af uønskede stoffer ikke overstige det maksimumindhold, der er fastsat for fuldfoder, under hensyn til den mængde, der foreskrives for anvendelsen af tilskudsfoderet. .

Stk. 3. Produkter bestemt til foder, som indeholder uønskede stoffer i større mængder end det maksimumindhold, som fastlagt i bilag I i direktivet om uønskede stoffer, må ikke blandes med det samme produkt eller andre produkter med henblik på fortynding.

Stk. 4. For stoffer, der er optaget i bilag I i direktivet om uønskede stoffer, gælder ikke yderligere begrænsninger med hensyn til forekomst af uønskede stoffer end dem, der følger af direktivets bilag I.

§ 6.§-link ↗

For et foder, som ikke opfylder kravene, fordi det indeholder et uønsket stof i større mængde end det maksimumindhold, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, kan der anvendes en afgiftningsproces, hvorigennem det uønskede stof med aktivt fjernes fra det forurenede foder, jf. afgiftningsforordningens artikel 2.

Stk. 2. Fodervirksomheder, der vil anvende en afgiftningsproces, jf. stk. 1, skal efter at have modtaget Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige vurdering af den pågældende afgiftningsproces, ansøge Fødevarestyrelsens om godkendelse til anvendelse af processen, jf. artikel 10, stk. 3, i foderhygiejneforordningen.

Stk. 3. Indtil afgiftning har fundet sted, skal foderet være mærket i overensstemmelse med de særlige obligatoriske mærkningskrav, jf. artikel 20 og bilag VIII i markedsføringsforordningen.

§ 7.§-link ↗

For pesticidrester i foder finder forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester anvendelse.

Stk. 2. For pesticider, der tilhører gruppen "organiske chlorforbindelser (undtagen dioxiner og pcb’er)", gælder maksimalgrænseværdierne i bilag I, del IV, i direktivet om uønskede stoffer.

§ 8. · Salmonella§-link ↗

Fodervirksomheder skal effektivt forebygge og bekæmpe salmonellabakterier i foder.

Stk. 2. Fodervirksomheder skal serotype alle salmonella-isolater fra foder- og miljøprøver.

Stk. 3. Ved fund af salmonellabakterier i foder, uanset serotype, må foderet ikke markedsføres. Hvis der findes salmonellabakterier i foder til høns eller kyllinger af arten Gallus gallus eller kalkuner, skal fodervirksomheden underrette aftagere af foderet.

Stk. 4. Ved fund i foder af salmonellabakterier, som vurderes at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, er foderet farligt.

Stk. 5. Ved fund af salmonellabakterier, uanset serotype, på produktionsudstyr efter varmebehandling af foder til høns eller kyllinger af arten Gallus gallus eller kalkuner, skal fodervirksomheden underrette aftagere af foder, når der er en risiko for, at foderet kan være blevet forurenet med salmonellabakterier.

Stk. 6. Fodervirksomheder skal sikre, at foder til høns eller kyllinger af arten Gallus gallus eller kalkuner, er varmebehandlet, så foderet har opnået en temperatur på 81° C i procesforløbet, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Undtaget fra varmebehandlingskravet er: a) hele kerner af korn og hele kerner af frø, såfremt disse ikke er olieholdige, b) hø, halm, frisk grønt, rå frugt, grøntsager, rodfrugter, afskårne grene, løv og ensilageprodukter og c) findelte kerner af korn og kerner af frø, såfremt disse ikke er olieholdige, og kun anvendes til fodring på den ejendom, hvor de er findelt.

Stk. 8. Fodervirksomheder, der producerer foder til høns eller kyllinger af arten Gallus gallus eller kalkuner, skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram, som skal leve op til alle krav i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre, at eventuelt introduceret salmonella fjernes effektivt fra produktionskæden.

Kapitel 5 · Pakning og mærkning

§ 9.§-link ↗

Ved markedsføring skal foder være pakket og mærket efter bestemmelserne i Den Europæiske Unions forordninger jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foder med særlige ernæringsformål skal mærkes efter bestemmelserne i markedsføringsforordningen og efter de supplerende bestemmelser i bilag 3, del 1 i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved mærkning af fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, kan de i bilag 6 i denne bekendtgørelse anførte kategoribetegnelser anvendes.

Stk. 4. Fodervirksomheder må ikke i forbindelse med markedsføringen af foder omtale, at foderet eller virksomheden er under Fødevarestyrelsens kontrol.

§ 10.§-link ↗

Ved markedsføring af fodermidler og foderblandinger med indhold af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, herunder aminosyrer og deres salte samt urinstof og derivater heraf, skal disse, udover hvad der følger af markedsføringsforordningen, tillige være mærket efter bestemmelserne i bilag 5, del 1, og bilag 5, del 2 i denne bekendtgørelse.

Kapitel 6 · Fodervirksomheders registrering, godkendelse og tilladelser

§ 11.§-link ↗

Fodervirksomheder, herunder landbrug, skal efter artikel 9 og 10 i foderhygiejneforordningen registreres eller godkendes hos Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Fodervirksomheder med primærproduktion, der producerer op til 5 tons foderstoffer årligt, må levere dette direkte til bedrifter inden for en radius af 50 km fra primærproducenten uden at være omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen.

Stk. 3. Fodervirksomheder med primærproduktion må levere op til 5 tons foderstoffer årligt direkte til bedrifter inden for en radius af 50 km fra primærproducenten, uden at denne aktivitet er omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen.

Stk. 4. Fodring af dyr til brug forlevering af små mængder animalske fødevarer til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. er ikke omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen.

§ 12.§-link ↗

Fodervirksomheder, herunder landbrug, skal efter artikel 7 og bilag IV i TSE-forordningen registreres, godkendes eller have en tilladelse hos Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ansøgning om registrering, godkendelse eller tilladelse efter stk. 1 indsendes til Fødevarestyrelsen. Der kan benyttes blanketter, som kan fås hos Fødevarestyrelsen på ”www.fvst.dk”, jf. dog § 15.

§ 13.§-link ↗

Virksomheder i led efter primærproduktion skal anvende blanketten om registrering og godkendelse som fodervirksomhed, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside på fvst.dk i følgende tilfælde, jf. dog § 15: 1) Anmeldelse til registrering af fodervirksomhed, jf. § 11, stk. 1. 2) Ansøgning om godkendelse af fodervirksomhed, jf. § 11, stk. 1.

§ 14.§-link ↗

Virksomheder med primærproduktion skal anvende den digitale blanket på landbrugsindberetning.dk – Foder og fødevarer i følgende tilfælde, jf. dog § 15: 1) Anmeldelse til registrering af fodervirksomhed, jf. § 11, stk. 1 eller § 12, stk. 1. 2) Give meddelelse om væsentlige ændringer, jf. § 17. 3) Anmeldelse af ophør af fodervirksomhed, jf. § 19.

§ 15.§-link ↗

Virksomheder, der af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post efter bekendtgørelse nr. 985 af 7. august 2013 om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post, er fritaget for at anvende blanketten om registrering og godkendelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside på fvst.dk, jf. § 12 eller 13, og den digitale blanket på ”landbrugsindberetning.dk” til godkendelse og registrering af fodervirksomhed m.v., jf. § 14. Tilsvarende gælder for fysiske personer, der kommunikerer med Fødevarestyrelsen om deres erhvervsaktiviteter, og som af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Dokumentation for fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post skal indsendes til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Virksomheder, der ikke er omfattet af krav om CVR-nummer og derfor ikke er omfattet af krav om tilslutning til Digital Post, jf. § 3, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, og som er forpligtet til at anvende blanketten om registrering og godkendelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside på fvst.dk, jf. § 12 eller 13, eller den digitale blanket på "landbrugsindberetning.dk" til godkendelse og registrering af fodervirksomhed m.v., jf. § 13, fritages for anvendelse af blanketten, hvis virksomheden er beliggende på en adresse, hvor det ikke er muligt at få en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s på almindelige vilkår, og indsender en underskrevet erklæring til Fødevarestyrelsen herom. Fritagelsen gælder i et år fra datoen for underskrift af erklæringen.

Stk. 3. Virksomheder og fysiske personer, der er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. stk. 1, eller virksomheder uden CVR-nummer, der opfylder betingelserne for fritagelse, jf. stk. 2, skal i de tilfælde, der er omfattet af §§ 12-14, kontakte Fødevarestyrelsen telefonisk eller ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder og fysiske personer skal give de oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om til behandlingen af ansøgningen om godkendelse eller anmeldelsen til registrering m.v., herunder oplysninger om navn og adresse, ejerforhold, påtænkte aktiviteter m.v.

§ 16.§-link ↗

Fodervirksomheder, der vil importere hampefrø til andre formål end udsæd hørende under KN kode 1207 99 91 fra et tredjeland, skal sikre sig, at denne aktivitet godkendes af Fødevarestyrelsen, jf. artikel 17, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 507/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, inden importen påbegyndes. Godkendelsen er betinget af, at den pågældende fodervirksomhed allerede er registreret eller godkendt af Fødevarestyrelsen efter § 11, stk. 1.

§ 17.§-link ↗

Fodervirksomheder skal skriftligt give Fødevarestyrelsen meddelelse om væsentlige ændringer i aktiviteterne efter artikel 9, stk. 2, litra b, i foderhygiejneforordningen.

§ 18.§-link ↗

Ved ejerskifte i en fodervirksomhed, der er registreret eller godkendt hos Fødevarestyrelsen, skal den, der overtager virksomheden, senest på overtagelsestidspunktet skriftligt anmelde ejerskiftet til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Fodervirksomheden kan fortsætte efter ejerskifte med de aktiviteter, der er omfattet af den tidligere ejers registrering eller godkendelse. Fodervirksomheden må ikke påbegynde andre aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har meddelt godkendelse eller registreret dem.

§ 19.§-link ↗

Ved ophør af fodervirksomhed skal virksomheder, der er registreret eller godkendt hos Fødevarestyrelsen, skriftligt anmelde ophøret til Fødevarestyrelsen senest på ophørsdagen efter artikel 9, stk. 2, litra b, i foderhygiejneforordningen.

§ 20.§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan suspendere en virksomheds registrering eller godkendelse midlertidigt i de tilfælde, der er omfattet af artikel 14 i foderhygiejneforordningen.

§ 21.§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en fodervirksomheds registrering eller godkendelse i de tilfælde, der er omfattet af artikel 15 i foderhygiejneforordningen.

Kapitel 7 · Indberetning til VetStat

§ 22.§-link ↗

Husdyrbrugere skal ved køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika oplyse sælgeren om CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvor de pågældende foderstoffer skal anvendes. Disse husdyrbrugere er slutbrugere af de nævnte fodertilsætningsstoffer.

Stk. 2. Fodervirksomheder, som leverer forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika, til slutbrugere, skal for hvert af fodertilsætningsstofferne indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, til Fødevarestyrelsen via VetStat. Indberetningen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds leverancer til slutbrugerne, jf. stk. 1. Indberetning skal ske senest den 10. i hver måned. Leverancerne skal indberettes på de oplyste CHR-numre Leverancer uden CHR-nummer skal indberettes på det fiktive CHR-nummer 999999. Indberetningen skal i dette tilfælde ske samlet for samme fodertilsætningsstof i samme koncentration.

Stk. 3. Ved indberetninger efter stk. 2 skal indberetteren benytte eget CVR-nummer som indberetter-identifikation.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tildele slutbrugere, som er forpligtet til at indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, adgang til VetStat.

Stk. 5. For slutbrugere, der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika, gælder følgende: 1) For hvert af fodertilsætningsstofferne skal indberettes de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, til VetStat. 2) Indberetningen skal ske senest den 10. i hver måned. 3) Indberetningen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds indkøb af forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika. 4) Leverancerne skal indberettes på CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvor foderstofferne anvendes. 5) Som indberetter-identifikation skal slutbrugerne benytte eget CVR-nummer.

Stk. 6. Fodervirksomheder, som producerer forblandinger med indhold af coccidiostatika, og slutbrugere skal, jf. stk. 2 og 5, indberette følgende oplysninger til Fødevarestyrelsen via VetStat om forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika: 1) fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer, 2) mængde foderstof angivet som kg forblanding eller foderblanding, 3) indhold af aktivt stof angivet i mg/kg, 4) udleveringsdato og 5) dyreart, som foderstoffet er beregnet til.

Kapitel 8 · Straffebestemmelser

§ 23.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) overtræder §§ 2-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, §§13-14, § 15, stk. 3, §§ 16-19 eller § 22, stk. 1-3 eller 5-6. 2) overtræder artikel 7, nr. 1, 2 eller 3, eller bilag IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, med senere ændringer, 3) overtræder artikel 11, artikel 12, artikel 15, artikel 16, artikel 17, stk. 1, artikel 18 eller artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 2S. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, med senere ændringer, 4) overtræder artikel 16, stk. 1, eller 2, eller artikel 25, stk.. 2, eller 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, med senere ændringer, 5) overtræder artikel 4, stk. 1, 3, eller 4, eller artikel 5, stk. 1 i, litra b eller artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF, med senere ændringer, 6) overtræder artikel 3, stk. 1, 2, 3, eller 4, artikel 9, stk. 9, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1, 3, 4, 5 eller 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, med senere ændringer, 7) overtræder artikel 4, artikel 5, stk. 1, 2, 3, 5 eller 6, artikel 6, artikel 7, artikel 9, stk. 1, eller 2, artikel 10, artikel 11, artikel 23, artikel 24 eller artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, med senere ændringer, 8) overtræder artikel 4, artikel 5, stk. 1 eller 2, artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, artikel 11, artikel 12, artikel 13 stk. 1, 2 eller 3, artikel 14, stk. 1 eller 2, artikel 15, artikel 16, artikel 17, stk. 1 eller 2, artikel 18, artikel 19, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, 2, 5, 6 eller 7, artikel 22, stk. 1, artikel 23, artikel 24, stk. 5 eller 6, artikel 25, stk. 4, eller bilag II, punkt 1, 2, 4 eller 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/ EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF, med senere ændringer, 9) overtræder bilaget, del A, punkt 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 14 eller 15 i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler, 10) overtræder artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, eller artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/786 af 19. maj 2015 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af de rensningsprocesser, der anvendes for produkter bestemt til foder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF, 11) overtræder artikel 3, stk. 1 eller artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) 770/90, 12) overtræder artikel 17, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, 13) overtræder artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2007 af 14. februar 2007 om krav om godkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af fodervirksomheder, der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffer af kategorien coccidiostatika og histomonostatika, 14) overtræder bilag V, del B, kapitel II, nr. 1 og kapitel III, nr. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder, med senere ændringer, eller 15) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt efter foderstoflovgivningen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9 · Ikrafttræden

§ 24.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 850 af 7. juni 2017 om foder og foderstofvirksomheder ophæves.