Bekendtgørelse nr. 611 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018

Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018

Dokumentdato: 17. maj 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 3,60 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 til 3,60 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.

§ 2.§-link ↗

Det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 0 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 til 0 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1270 af 21. november 2017 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018 ophæves.

Stk. 3. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 30. juni i 2018.

Stk. 4. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 30. juni 2018.

Stk. 5. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 1, på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. juli - 31. december i 2018, opkræves ikke.

Stk. 6. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 2, på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. juli - 31. december 2018, opkræves ikke.