Bekendtgørelse nr. 564 · 2018

Historisk

DIADEM-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v.

Dokumentdato: 18. maj 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Erhvervsministeren etablerer og driver en tjeneste på internettet med henblik på videregivelse af ejendomsdatarapporter til brug ved handel med fast ejendom m.v.

§ 2.§-link ↗

Ved indhentning af en ejendomsdatarapport gennem den tjeneste, der er nævnt i § 1, betaler bestilleren et gebyr på 154 kr. (2018-niveau). Gebyret kan pris- og lønreguleres hvert år den 1. januar. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Gebyret kan reguleres første gang den 1. januar 2019.

§ 3.§-link ↗

Indtil 6 måneder efter bestilling af en ejendomsdatarapport efter § 2 kan ejendomsdatarapportens bestiller uden yderligere gebyr opdatere ejendomsdatarapporten gennem de tjenester, der er nævnt i § 1. Der sker dog ikke opdatering af oplysninger i ejendomsdatarapporten, som stammer fra datakilder, der er ændret væsentligt siden indhentningen af ejendomsdatarapporten. En ejendomsdatarapport kan maksimalt opdateres efter 1. pkt. 2 gange.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1003 af 23. oktober 2012 om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v. ophæves.