Ændringsbekendtgørelse nr. 1443 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

Dokumentdato: 11. dec. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1208 af 27. september 2016 om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven foretages følgende ændringer: 1. I § 4 indsættes som et nyt stykke: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan anvende »Min Plan« på Jobnet, når der skal udarbejdes en integrationskontrakt, jf. §§ 19 og 20 i integrationsloven. Anvender kommunalbestyrelsen »Min Plan«, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg, sanktioner m.v., jf. § 19, stk. 4-7, i integrationsloven samt øvrige oplysninger, der er relevant for integrationsindsatsen, fremgå heraf, jf. § 20 a. i integrationsloven. 2. § 17, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Anvender kommunalbestyrelsen ikke »Min Plan« på Jobnet, så skal ændring af integrationskontrakten ske ved, at udlændingen underskriver og kommunalbestyrelsen påtegner den reviderede kontrakt. 3. I. § 17 indsættes som et nyt stykke: Stk. 4. Anvender kommunalbestyrelsen »Min Plan« til integrationskontrakten, og skal den revideres, udleveres eller sendes planen til udlændingen via brev og ved digital meddelelse på Jobnet.dk, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 10 a, stk. 2. Udlændingen skal kvittere for plan og tilbud ved at kvittere på Jobnet.dk, underskrive og returnere en kopi til jobcenteret, eller sende besked med digital post om at have modtaget og læst plan og tilbud.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2017.