§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 301 af 27. marts 2014 og bekendtgørelse nr. 478 af 25. maj 2016, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, som ændret ved Kommissionens direktiv 2008/47/EF af 8. april 2008 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 2008, nr. L 96, side 15 og Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2013, nr. L 77, side 20 som ændret ved Kommissionens direktiv 2016/2037/EU af 21. november 2016 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF for så vidt angår det tilladte maksimaltyrk i aerosoler og med henblik på at tilpasse dets bestemmeler om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2016, nr. L 314, side 11. 2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for aerosoler der bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug efter bekendtgørelsens ikrafttræden. For indretningen m.v. af aerosoler, der er bragt i omsætning, gjort tilgængeligt på markedet eller taget i brug før bekendtgørelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.