Bekendtgørelse nr. 1216 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Dokumentdato: 6. nov. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets afgifter for tilsynsvirksomhed og gebyrer for varetagelse af opgaverne i henhold til jernbaneloven og EU-regler på jernbaneområdet.

Stk. 2. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, virksomheder, der udfører transport på bybaner, forvaltere af bybaner, entreprenørvirksomheder, ejere af læsseenheder m.fl. og personer som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner hos jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere, betaler gebyrer efter satserne i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. De regulerede satser for beløbene i jernbanelovens § 109, stk. 1-4, og § 111, stk. 1-2, fremgår af bilag 2.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udførelse af ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift (veterantogskørsel og veteranbanedrift).

§ 2. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

For følgende ydelser betales gebyr efter regning: 1) Udstedelse og ændring af sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse. 2) Udstedelse og revurdering af tilladelse til jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning. 3) Godkendelse af køretøjer. 4) Godkendelse af sikkerhedsregler. 5) Godkendelse af jernbaneinfrastruktur uden anlægslov. 6) Godkendelse af jernbaneinfrastruktur med egen anlægslov. 7) Godkendelse af sikkerhedsmæssige uddannelser. 8) Godkendelse af organer og tredjeparter, herunder assessorer, udpegede organer (DeBo), sagkyndige m.v.

Stk. 2. Timesatsen for ydelser efter stk. 1 er 800 kr.

Stk. 3. Ved afbrydelse af sagsbehandlingen betales et beløb for det allerede udførte arbejde.

Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan viderefakturere særlige omkostninger til ansøger, herunder særlig teknisk bistand, rejseomkostninger m.v., som anvendes i forbindelse med behandling af en ansøgning.

§ 3. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

For følgende ydelser betales et fast gebyr: 1) Registrering af udenlandske tilladelser (oprettelse/ændring) i det nationale køretøjsregister (NVR). 2) Adgang til det virtuelle centralregister for køretøjer (VVR). 3) Opretholdelse og ændringer af registreringer i det nationale køretøjsregister. 4) Lokomotivførerlicenser. 5) Erstatningsdokumenter for lokomotivførerlicenser. 6) Helbredsgodkendelser.

§ 4. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

For behandling af klager, der indbringes for Jernbanenævnet, betaler klager et gebyr på 4.000 kr., jf. jernbanelovens § 111, stk. 8. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om Jernbanenævnet.

§ 5. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

Afgiften i henhold til jernbanelovens § 109, stk. 1-4, udgør i 2018 de beløb, der fremgår af bilag 2, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Afgiften, jf. stk.1, er reguleret efter jernbanelovens § 109, stk. 5-6.

§ 6. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

Afgiften i henhold til jernbanelovens § 111, stk. 1-2, udgør i 2018 det beløb, der fremgår af bilag 2, nr. 3.

Stk. 2. Afgiften, jf. stk. 1, er reguleret efter jernbanelovens § 111, stk. 4-5.

§ 7. · Betaling af gebyrer og afgifter§-link ↗

Udebliver betaling, jf. §§ 2, 3, 5 og 6, efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver rykkerskrivelse. Der tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens § 5.

§ 8. · Klageadgang§-link ↗

Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan kun indbringes for transport-, bygnings- og boligministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

§ 9. · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1498 af 2. december 2016 om Trafik- og Byggestyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet ophæves.

§ 10. · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§-link ↗

For ydelser, jf. § 2, der er under behandling i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, beregnes gebyret indtil dette tidspunkt efter de hidtidige regler indtil denne bekendtgørelses ikrafttræden. Efter dette tidspunkt beregnes gebyret efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. For ydelser, jf. § 3, der er under behandling i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, betales gebyr efter den sats, som er gældende på ansøgningstidspunktet.