Bekendtgørelse nr. 1180 · 2017

Gældende

Bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S

Bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S

Dokumentdato: 2. nov. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Delegation til Nasdaq Copenhagen A/S§-link ↗

Finanstilsynet delegerer sin beføjelse efter den i stk. 2 nævnte bestemmelse til Nasdaq Copenhagen A/S, jf. dog § 2.

Stk. 2. Delegationen til Nasdaq Copenhagen A/S omfatter Finanstilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder, og regler udstedt i medfør af § 83, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder

§ 2. · Delegation til Nasdaq Copenhagen A/S§-link ↗

Delegationen til Nasdaq Copenhagen A/S omfatter ikke Finanstilsynets beføjelser efter § 16 i bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering.

§ 3. · Delegation til Nasdaq Copenhagen A/S§-link ↗

Finanstilsynet kan i konkrete sager ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til Nasdaq Copenhagen A/S.

§ 4. · Sagsbehandling§-link ↗

Nasdaq Copenhagen A/S skal ved varetagelsen af de delegerede myndighedsopgaver overholde de krav, som stilles til de kompetente myndigheder i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer.

Stk. 2. Nasdaq Copenhagen A/S skal varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Nasdaq Copenhagen A/S skal herudover opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelse inden for det delegerede område.

§ 5. · Sagsbehandling§-link ↗

Nasdaq Copenhagen A/S kan kræve betaling for varetagelsen af de opgaver, som de har fået delegeret efter § 1. Betalingen skal fastsættes på markedsmæssige vilkår.

§ 6. · Tavshedspligt, partsbegreb og anke§-link ↗

Finanstilsynet kan udveksle fortrolige oplysninger, jf. § 224, stk. 1, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder, i sager inden for det delegerede område med Nasdaq Copenhagen A/S.

Stk. 2. Nasdaq Copenhagen A/S er inden for det delegerede område underlagt tavshedspligt efter § 224, stk. 1 og 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder.

Stk. 3. Kun fysiske eller juridiske personer, som i medfør af lov om kapitalmarkeder er tillagt partsstatus inden for det delegerede område, anses som parter i forhold til Nasdaq Copenhagen A/S i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse på Finanstilsynets vegne.

§ 7. · Tavshedspligt, partsbegreb og anke§-link ↗

Afgørelser truffet af Nasdaq Copenhagen A/S inden for det delegerede område kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1214 af 12. oktober 2007 om delegation af beføjelser til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S ophæves.