§ 1.§-link ↗
Ønsker en långiver at fastholde en sikkerhed efter § 182, stk. 2 eller 3, i lov om kapitalmarkeder i fondsaktiver, skal sikkerheden gøres gældende af långiveren inden kl. 16.45 på afviklingsdagen.
§ 2.§-link ↗
En sælger, der ønsker at gøre et betalingsforbehold gældende efter § 188, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, skal gøre dette gældende inden kl. 17.30 på afviklingsdagen.
§ 3.§-link ↗
Adgangen til at gøre en sikkerhed eller et betalingsforbehold gældende bortfalder automatisk ved fristens udløb uden ændringsmeddelelse til sikkerhedshaveren.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1337 af 14. november 2016 om tidsfrister for at gøre retten til automatisk pant og betalingsforbehold gældende m.v. ophæves.