§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 37 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, og § 23 n i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:« 2. I § 3, indsættes som stk. 6: Stk. 6. Der skal ikke ske registrering af midler, som tilfalder varmeforbrugerne i form af prisnedsættelser eller undladelse af opkrævning af tilladt forrentning af indskudskapital, jf. § 6 i bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. 3. Efter § 6 indsættes: § 6 a. Lader en kommune midler tilfalde varmeforbrugerne i form af prisnedsættelser eller undladelse af opkrævning af tilladt forrentning af indskudskapital, skal en indberetning eller en erklæring efter § 3, stk. 1, indeholde en redegørelse for, hvilke midler, der tilfalder varmeforbrugerne, hvornår og hvordan det vil ske. Redegørelsen gives i tilfælde, hvor en kommune afstår ejerandele og i tilfælde, hvor en kommune helt eller delvis undlader at modtage uddelinger fra delvis kommunalt ejede virksomheder. Stk. 2. Dokumentation for midler, som tilfalder varmeforbrugerne, skal foreligge i kommunen og på begæring indsendes til Energitilsynet. Hvis midlerne tilfalder varmeforbrugerne over en flerårig periode, skal der i de enkelte år foreligge dokumentation for, at midlerne tilfalder varmeforbrugerne. Stk. 3. Energitilsynet fører gennem oplysninger fra priseftervisningen tilsyn med kommunens indberetninger og erklæringer i forhold til midler, som tilfalder varmeforbrugerne, jf. stk. 1 og 2. 4. I § 13, nr. 1, ændres »og fradrag« til: », fradrag og midler, der tilfalder varmeforbrugerne«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. september 2017.