Bekendtgørelse nr. 955 · 2017

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik

Dokumentdato: 6. jul. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre fotojournalistiske opgaver inden for et bredt mediearbejdsmarked samt til aktivt at kunne medvirke til at udvikle fotojournalistik og medier.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i fotojournalistik. Den engelske titel er Bachelor of Photo Journalism.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Photo Journalism.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) Praktik med et samlet omfang på 60 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Fotojournalistisk teori og metode i forhold til indsamling, bearbejdning og formidling, herunder fotojournalistiske genrer og visuel formidling. 2) Fotoets, fotojournalistikkens og mediernes rolle i demokratiske processer. 3) Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold i relation til billedets formidlingsmæssige kraft. 4) Analyse af fotojournalistisk praksis og refleksion over egen og fotojournalistisk praksis. 5) Udvikling af fotojournalistikken og medierne.

Stk. 3. For at påbegynde praktikken, jf. stk. 1, nr. 2, skal den studerende have bestået alle prøver, der i henhold til studieordningen er placeret før praktikken.

Stk. 4. Praktikken er lønnet, men kan være ulønnet, når den gennemføres i udlandet, og det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land.

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2017.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 87 af 25. januar 2017 om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik og, 2) bekendtgørelse nr. 890 af 8. juli 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelse før 1. september 2017, færdiggør uddannelsen efter de bestemmelser, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 890 af 8. juli 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik.