Ændringsbekendtgørelse nr. 903 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Dokumentdato: 27. jun. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1047 af 30. juni 2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 9, stk. 2, § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, § 22, stk. 2 og 4, § 23 og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016 og lov nr. 435 af 8. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse: 2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Forskning og Uddannelse«. 3. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: Stk. 4. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Stk. 5. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. Stk. 4 bliver herefter til stk. 6.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.