Bekendtgørelse nr. 807 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2018

Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2018

Dokumentdato: 22. jun. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udbetaling af tilskud fra staten fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur forudsætter, at den enkelte region i 2018 bidrager med finansiering til investeringsprojekterne svarende til regionens bloktilskudsandel af 1.000 mio. kr. (2010-pl), jf. bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Statslige kvalitetsfondsmidler udbetalt i 2018, regionernes egenfinansiering i 2018, eventuelt provenu fra låneoptagelse udbetalt i 2018 vedrørende projekter med kvalitetsfondsstøtte og udbetalt overdragelsesværdi samt andel af nettoprovenu fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter i 2018 deponeres på særskilte konti i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for regioner. Deponeringen af de beløb, som modtages i regionen fra de statslige kvalitetsfondsmidler, ved låneoptagelse eller som udbetalt overdragelsesværdi samt andel af nettoprovenu fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter, foretages løbende i takt med, at regionen modtager disse beløb. For så vidt angår deponering af regionernes egenfinansiering foretages denne med 1/12 hver måned af regionens årlige egenfinansiering, jf. bilag 1.

§ 3.§-link ↗

De deponerede midler frigives i takt med, at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. Frigivelsen kan ske kvartalsvist forud for udgifternes afholdelse på baggrund af et forventet forbrug i det pågældende kvartal.

§ 4.§-link ↗

Provenu og overdragelsesværdier fra salg af ejendomme skal anvendes til nedbringelse af evt. belåning af regionens kvalitetsfondsstøttede projekter.

§ 5.§-link ↗

Der kan ikke anvendes provenu og overdragelsesværdier fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter, før al belåning forudsat eller tilknyttet kvalitetsprojekterne er indfriet.

§ 6.§-link ↗

Forrentning af deponerede midler tilskrives de pågældende deponeringskonti. Renterne har samme anvendelsesformål og vilkår for anvendelse som de øvrige midler.

§ 7.§-link ↗

Uforbrugte midler i 2018 kan overføres til anvendelse i senere år.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.