Bekendtgørelse nr. 447 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Dokumentdato: 10. maj 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse på ansøgninger om konkrete projekter, der er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Bekendtgørelsens regler om digital høring finder desuden anvendelse på høringer, som gennemføres i forbindelse med miljøvurderinger af planer og programmer.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) VVM-myndighed: Den myndighed efter lovens § 17 eller bekendtgørelsens § 3, som skal træffe afgørelse efter § 21 eller § 25 om et konkret projekt omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). VVM-myndigheden omfatter ligeledes Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Energistyrelsen, som har fået delegeret henholdsvis Miljø- og Fødevareministerens og Energi-, Forsynings, og Klimaministerens kompetence til at træffe afgørelse efter lovens §§ 21 og 25 for projekter på havet. 2) Planlæggende myndighed: Den myndighed, som gennemfører en miljøvurdering af en plan eller et program efter lovens § 8. 3) Staten: a) Ministerier med tilhørende institutioner. b) Statslige aktieselskaber, jf. selskabslovens § 5, nr. 31, jf. §§ 6 og 7. c) Datterselskaber organiseret som aktieselskaber, hvor moderselskabet er omfattet af litra b. d) Juridiske personer, der ikke er organiseret som aktieselskaber, såfremt statens ejerandel udgør 50 % eller derover. 4) Fælles procedure: En procedure for koordinering af miljøvurderingsprocessen, som finder anvendelse, hvis projektet forudsætter vurderinger efter flere EU-direktiver eller forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen, sikrer, at der gennemføres en fælles miljøvurderingsproces og udarbejdes en fælles miljøvurdering af ansøgningen efter direktiverne. 5) Samordnet procedure: En procedure for koordinering af miljøvurderingsprocessen som finder anvendelse, hvis et projekt forudsætter vurderinger efter flere EU-direktiver eller forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen, fungerer som kontaktpunkt for ansøger og myndighederne og samler myndighedernes vurdering af projektet til en samlet vurdering.

Kapitel 2 · Miljøstyrelsens varetagelse af kommunalbestyrelsens og regionsrådets opgaver og beføjelser

§ 3.§-link ↗

Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter loven for følgende projekter omfattet af loven: 1) Projekter hvor staten, jf. § 2, nr. 3, er bygherre. 2) Projekter, hvor Energinet.dk er bygherre. 3) Infrastrukturanlæg, der i sin udstrækning berører mere end to kommuner. 4) Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig over mere end to kommuner. 5) Vindmøller på 150 meter totalhøjde eller derover. 6) Projekter med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skiffergas.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at statens interesse i et konkret projekt omfattet af stk. 1 anses for at være af underordnet betydning, overlade kompetencen til at varetage opgaven og beføjelserne til kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen anmoder herom.

Stk. 3. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens og regionsrådets opgaver og beføjelser for projekter omfattet af loven, hvor godkendelseskompetencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen.

Stk. 4. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens og regionsrådets opgaver og beføjelser for hele projektet, uanset om styrelsen i henhold til anden lovgivning kun skal varetage opgaverne og beføjelserne for dele af projektet.

Kapitel 3 · Ansøgning og høring

§ 4.§-link ↗

Bygherrens ansøgningom projekter på land samt ansøgninger om anlæg til intensivt fiskeopdræt omfattet af lovens bilag 2 skal ske ved anvendelse af ansøgningsskemaet i bilag 1, der indsendes digitalt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Bygherrens ansøgning om projekter på havet, som er omfattet af lovens bilag 2, og tillige er omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om kontinentalsoklen indgives til Energistyrelsen efter den procedure, som finder anvendelse for lov om fremme af vedvarende energi, lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om kontinentalsoklen. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af § 19 og bilag 5 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Stk. 3. Bygherrens ansøgning om projekter på havet, som er omfattet af lovens bilag 2, og tillige er omfattet af lov om kystbeskyttelse, indgives til Naturstyrelsen efter den procedure, som fremgår af lov om kystbeskyttelse. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af § 19 og bilag 5 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Stk. 4. Ansøgningom afgørelse efter lovens § 21 skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø, når 1) en projektkategori er optaget på lovens bilag 2, og 2) projektkategorien har sammenfald med et eller flere listepunkter på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for projekter, der helt eller delvist er omfattet af råstoflovens § 7.

Stk. 6. VVM-myndigheden har pligt til ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø, jf. stk. 4, at registrere, hvornår en sag er fuldt oplyst, og hvornår en sag er afgjort.

Stk. 7. VVM-myndigheden afviser ansøgning om anlæg nævnt i stk. 4, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8. VVM-myndigheden kan undlade at afvise en ansøgning efter stk. 4, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bygherre ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Stk. 9. VVM-myndigheden kan undlade at afvise en ansøgning efter stk. 4, som ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for myndigheden ved at behandle ansøgningen.

Stk. 10. Hvis ansøgningen er omfattet af § 3, videresender kommunalbestyrelsen eller regionsrådet umiddelbart ansøgningen til Miljøstyrelsen. Dette gælder også for ansøgninger til kommunalbestyrelsen, der indgives ved digital selvbetjening efter stk. 4, som skal videresendes ved anvendelse af digital selvbetjening. Indgives en ansøgning som nævnt i stk. 4, ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen snarest videresende ansøgningen til Miljøstyrelsen.

Stk. 11. VVM-myndigheden skal så vidt muligt tilrettelægge sagsbehandlingen således, at myndigheden kan meddele afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 3, og § 33 samt afgørelse efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) samtidig, såfremt bygherre har indgivet ansøgning om et anlæg nævnt i stk. 4, samtidig med indgivelse af ansøgning om afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 3, og § 33.

§ 5.§-link ↗

Ansøgning jf. lovens § 18 om projekter omfattet af lovens § 15 samt miljøkonsekvensrapport, jf. lovens § 20, indsendes digitalt til VVM-myndigheden.

§ 6.§-link ↗

Høring af offentligheden efter lovens §§ 32 og 35 kan ske ved offentliggørelse udelukkende på den planlæggende myndigheds eller VVM-myndighedens hjemmeside.

Kapitel 4 · Samordning af vurderinger

§ 7.§-link ↗

VVM-myndighedenskal anvende en fælles procedure, jf. § 2, nr. 4, eller samordnet procedure, jf. § 2, nr. 5, eller en kombination af disse, hvis et projekt forudsætter, at der foretages en vurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) samt en vurdering efter en af følgende bekendtgørelser: 1) Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. 2) Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore. 3) Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 4) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 5) Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne. 6) Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Stk. 2. VVM-myndighedenkan vælge at anvende en fælles eller samordnet procedure eller en kombination af disse, hviset projekt forudsætter, at der foretages en vurdering af projektet efter øvrig lovgivning, der gennemfører EU-direktiver, eller en vurdering efter EU-forordninger, som ikke er nævnt i stk. 1.

§ 8.§-link ↗

Ved anvendelsen af den fælles procedure er VVM-myndigheden ansvarlig for at sikre, at der gennemføres en samlet miljøvurderingsproces og en samlet myndighedsvurdering af den indsendte ansøgning efter § 18 og miljøkonsekvensrapport § 20. Vurderingen udarbejdes af VVM-myndigheden. Den myndighed, som skal meddele tilladelse til projektet efter anden lovgivning, skal anvende VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet som grundlag for sin afgørelse.

Stk. 2. Hvis både en statslig myndighed og en region eller en kommune som VVM-myndighed skal tillade projektet efter lovens § 25, gennemføres den samlede miljøvurderingsproces og den samlede vurdering af ansøgningen, jf. stk. 1, af den statslige myndighed, medmindre andet aftales i den konkrete sag.

Stk. 3. Hvis to statslige myndigheder, to regioner eller to kommuner som kompetent myndighed skal tillade projektet efter lovens § 25, aftaler myndighederne fra sag til sag, hvilken myndighed der er ansvarlig for at gennemføre den samlede miljøvurderingsproces, og udarbejde den samlede vurdering af ansøgningen jf. stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis flere myndigheder som VVM-myndighed skal meddele tilladelse til projektet efter lovens § 25.

§ 9.§-link ↗

Ved anvendelsen af den samordnede procedure fungerer VVM-myndigheden som kontaktpunkt for såvel ansøger som de myndigheder, der skal meddele tilladelse til projektet efter anden lovgivning. VVM-myndigheden sikrer, at miljøvurderingsprocessen koordineres mellem de involverede myndigheder og samler de involverede myndighedernes vurderinger af projektet med henblik på at sikre, at eventuelle uenigheder mellem myndighederne om vurderingen af projektet afklares hurtigst muligt.

Stk. 2. Hvis både en statslig myndighed og en region eller en kommune som VVM-myndighed skal træffe afgørelse om projektet efter lovens § 25, fungerer den statslige myndighed som samordnende myndighed, jf. stk. 1, medmindre andet aftales i den konkrete sag.

Stk. 3. Hvis to statslige myndigheder, to regioner eller to kommuner som kompetent myndighed skal træffe afgørelse om projektet efter lovens § 25, aftaler myndighederne fra sag til sag, hvilken myndighed der varetager opgaven som samordnende myndighed, jf. stk. 1.

Kapitel 5 · Tilladelser til VVM-pligtige projekter, offentliggørelse m.v.

§ 10.§-link ↗

Følgende tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning erstatter helt eller delvist tilladelsen efter lovens § 25, jf. lovens § 15, stk. 3: 1) En tilladelse efter § 7 eller § 20 i lov om råstoffer. 2) En godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse eller af en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28. 3) En tilladelse efter § 25 i lov om fremme af vedvarende energi. 4) En tilladelse efter §§ 10, 17, 23 og 28 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 5) En tilladelse efter § 2, stk. 1, 1. pkt. eller § 4, stk. 1, i lov om kontinentalsoklen. 6) En tilladelse efter § 16 - § 16 b i lov om kystbeskyttelse. 7) En tilladelse efter § 18 i lov om vandforsyning.

§ 11.§-link ↗

Hvis et projekt forudsætter planlægning efter planloven, må VVM-myndigheden ikke meddele tilladelse efter lovens § 25 eller en tilladelse, som erstatter tilladelsen efter lovens § 25 jf. denne bekendtgørelses § 10 til at påbegynde projektet, før det nødvendige plangrundlag for projektet er gældende efter planlovens regler herom.

§ 12.§-link ↗

VVM-myndighedens offentliggørelse af afgørelser efter lovens §§ 21 og 25 kan ske udelukkende digitalt på myndighedens hjemmeside, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter miljøkonsekvensrapporten, som sendes i høring efter lovens § 35, stk. 1, nr. 3, samt de oplysninger, som fremgår af lovens § 37 til plansystem.dk.

Stk. 3. Indsendelsen efter stk. 2 kan erstatte kommunalbestyrelsens høring af de berørte myndigheder efter lovens § 35, stk. 1, nr. 3.

Kapitel 6 · Ikrafttræden

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 2017.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves, jf. dog lovens § 57: 1) Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 2) Bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten. 3) Bekendtgørelse nr. 958 af 27. juni 2016 om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. 4) Bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet.

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.