Bekendtgørelse nr. 280 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af veterantogskørsel

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af veterantogskørsel

Dokumentdato: 24. mar. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Transport-, bygnings- og boligministeren kan inden for den afsatte ramme, jf. Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe m.v. af 26. august 2016, give tilsagn om tilskud til projekter, der fremmer veterantogskørsel. Administrationsgrundlaget fremgår af bilag 1.

§ 2. · Ansøgningsberettigede§-link ↗

Ansøgning om tilsagn om tilskud kan indgives til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af alle veteranbaneorganisationer, der på tidspunktet for ansøgningen har en driftstilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Andre organisationer kan indgå i et samarbejde med ansøgningsberettigede om et projekt. Dog kan kun én ansøgningsberettiget part være ansvarlig for anvendelsen af tildelte puljemidler.

§ 3. · Indgivelse af ansøgning og frister§-link ↗

Ansøgning om tilskud skal indgives ved at anvende det ansøgningsskema med projektbeskrivelse og projektbudget, der ligger på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Frist for ansøgning om tilskud er den 1. maj 2017.

§ 4. · Betingelser for tilskud§-link ↗

Det er en betingelse for tilskud, at ansøgeren sandsynliggør, at projektet fremmer veterantogskørslen.

Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan stille vilkår eller betingelser for tilskud eller tilsagn om tilskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud, at der er midler til rådighed inden for den afsatte ramme, jf. § 1.

Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

§ 5. · Procedure for politisk beslutningsproces§-link ↗

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejder på baggrund af Administrationsgrundlag for pulje til fremme af veterantogskørsel, jf. bilag 1, indstilling om tildeling af tilskud til projekter, der kan fremme veterantogskørsel.

§ 6. · Procedure for politisk beslutningsproces§-link ↗

Transport-, bygnings- og boligministeren forestår på baggrund af indstilling efter § 5, forhandlinger med ordførere fra forligskredsen om tilskud til de enkelte projekter til fremme af veterantogskørsel. Parterne i forligskredsen kan stille vilkår for tilskud eller tilsagn om tilskud.

§ 7. · Procedure for politisk beslutningsproces§-link ↗

Transport-, bygnings- og boligministeren giver meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om de beslutninger, der er truffet efter § 6, med henblik på, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår den praktiske administration heraf, jf. § 8-12.

§ 8. · Ændring af projekt§-link ↗

Ændring af et projekt kan godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål.

§ 9. · Afrapportering§-link ↗

Der skal foretages afrapportering af det endelige projekt.

Stk. 2. Hvis projektet ikke er afsluttet pr. 31. december 2018, skal tilsagnshaver årligt give status for projektet med angivelse af forventet slutdato.

Stk. 3. De årlige afrapporteringer og status skal foreligge i løbet af januar det følgende år.

§ 10. · Tilsyn§-link ↗

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i denne forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren eller tilsagnshaveren.

Stk. 2. I det omfang ansøgeren eller tilsagnshaveren anvender samarbejdsparter, er ansøgeren eller tilsagnshaveren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe de udbedte oplysninger fra den pågældende samarbejdspart.

§ 11. · Bortfald af tilskud§-link ↗

Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis: 1) tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger, 2) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, 3) betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes, eller 4) tilsagnshaver gentagne gange har overskredet den aftalte tidsfrist.

§ 12. · Regnskab og revision§-link ↗

Den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes.

Stk. 2. På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside vil den gældende udgave for instruks for regnskab og den gældende revisionsinstruks kunne ses. Det omhandlede gældende materiale vil ligeledes kunne rekvireres ved henvendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 13. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2017.