Ændringsbekendtgørelse nr. 202 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum

Dokumentdato: 27. feb. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 4 e, stk. 3, § 39, stk. 2, § 44, stk. 1, § 46 a, stk. 8, § 47, stk. 3, § 47 a, stk. 1, og § 58 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 1743 af 27. december 2016 og lov nr. 188 af 27. februar 2017, og efter aftale med udenrigsministeren fastsættes: 2. I § 2, nr. 8, ændres »justitsministerens« til: »udlændinge- og integrationsministerens«, og i § 28, stk. 1, ændres »justitsministeren« til: »udlændinge- og integrationsministeren«. 3. I § 6, stk. 2, ændres »udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt.,« til: »udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«. 4. I § 21, stk. 2, ændres »Justitsministeriet« til: »Udlændinge- og Integrationsministeriet«. 5. I § 28, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-6« til: »jf. dog stk. 2-5«. 6. I § 28, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »Det Centrale Kriminalregister«: », eller er opført på den i udlændingelovens § 29 c nævnte liste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse«. 7. § 28, stk. 6, ophæves. 8. I § 29, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og 3«. 9. I § 29 indsættes som nyt stykke 3: Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 udfærdiges efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser, hvis afgørelsen i det væsentligste er begrundet i repræsentationens vurdering i henhold til § 16, stk. 4. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 10. § 30 affattes således: § 30. Danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 28, stk. 1, som meddeles udlændingen i overensstemmelse med reglerne i § 29, stk. 1, anses for påklaget til Udlændingestyrelsen. Stk. 2. Danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 28, stk. 1, som meddeles udlændingen i overensstemmelse med reglerne i § 29, stk. 2-4, kan af udlændingen påklages til Udlændingestyrelsen. Stk. 3. Klage efter stk. 2 skal være indgivet til Udlændingestyrelsen inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt. Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 28, stk. 2-5, kan påklages til Udlændingenævnet. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4 kan afgørelser om ophævelse af visum efter § 23, stk. 2, ikke påklages. 11. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om visum, der er indgivet før den 1. marts 2017. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 30, stk. 4, finder dog anvendelse for klager, der indgives fra og med den 1. marts 2017.