§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører.
Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe uanset bruttotonnage.
Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3.
Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 2 år.
Stk. 2. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 3. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, integreres i undervisningen.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes fartstid.
Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en skibsfører kan møde i sit arbejdsliv.
§ 6.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til kystskipper og har erhvervet minimum 1) 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart, eller 2) 36 måneders relevant fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt har gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 om ”Basic Training”.
Stk. 3. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til, 2) er skikket til udkig og 3) er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis.
§ 8.§-link ↗
Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, jf. § 9, at en ansøger, der ikke opfylder kravene om fartstid i § 7, stk. 2, i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne kompetencer, kan ansøgeren optages, såfremt uddannelsesinstitutionen har indhentet, eller der allerede foreligger, en afgørelse fra Søfartsstyrelsen om, at ansøgeren vil kunne få udstedt et sønæringsbevis, hvortil uddannelsen kræves, efter gennemført uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrunde indstilling herom.
Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan tillade, at en studerende på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på skibsføreruddannelsen umiddelbart efter uddannelsen til kystkipper, selv om ansøgeren ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper: 1) kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), 2) kursus i brandledelse i skibe og 3) sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B.
Stk. 3. En studerende, der er optaget uden det i stk. 2, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til skibsfører.
§ 9. · Individuel kompetencevurdering§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 7, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution med mindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder sammen uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 5) studieplaner, 6) valgfag, 7) prøver og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) orlov og 11) dispensation.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.
§ 11.§-link ↗
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.
§ 12.§-link ↗
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når den studerende har 1) gennemført hele uddannelsen, 2) bestået de afsluttende prøver og 3) erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet.
Stk. 3. Såfremt den studerende ikke har erhvervet den nødvendige fartstid, jf. § 7, stk. 2, eller § 8, kan den studerende få udstedt en attest for bestået eksamen.
Stk. 4. Attesten kan efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i handelsskibe konverteres til et eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis.
§ 13.§-link ↗
Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
§ 14.§-link ↗
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
§ 15.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.
§ 16.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 17.§-link ↗
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter regler nævnt i stk. 4 før den 1. juli 2017, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen til skibsfører ophæves.