Ændringsbekendtgørelse nr. 1599 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Dokumentdato: 13. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 29. juni 2016 og bekendtgørelse nr. 1222 af 29. september 2016,foretages følgende ændringer: 1. Titlen i bilag 2, punkt F, affattes således: »Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.)«. 2. I bilag 2, punkt F, indsættes som ny overskrift efter nr. 1: »Obstruktivt søvnapnøsyndrom«. 3. I bilag 2, punkt F, indsættes efter nr. 1 som nye numre: 2) Moderat eller svært obstruktivt søvn­apnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere. 3) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, som kunne formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden kørekort kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde. 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert. Gruppe 1 5) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år. 6) Ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert. Gruppe 2 7) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år. 8) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert. Nr. 2-16 bliver herefter til nr. 9-25. 4. I bilag 2, punkt F, indsættes som ny overskrift efter nr. 1, som herefter bliver tilnr. 8: »Epilepsi«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.