§ 1.§-link ↗
Køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, skal opfylde bestemmelserne i bilag 1. Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
Stk. 2. Bestemmelsen i bilag 1, pkt. 2.02.310 (4), 3.01.010 (1) og 7.06.020 (3), (4) og (5), gælder desuden for køretøjer, der er registreret, godkendt eller taget i brug inden ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 3. I bilag 4 findes en oversigt over bekendtgørelser om køretøjers indretning og udstyr, hvori der er fastsat bestemmelser, der tillige finder anvendelse på ældre køretøjer.
§ 2. · Optionel harmonisering§-link ↗
Et køretøj og udstyr til køretøjer kan ikke nægtes godkendt under henvisning til, at det ikke opfylder danske bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr, såfremt køretøjet henholdsvis udstyret er godkendt i henhold til et EF-direktiv eller en EU-forordning med modsvarende bestemmelser.
§ 3. · Totalharmonisering for bil og påhængskøretøj dertil§-link ↗
Som ny skal EU-typegodkendt bil og påhængskøretøj dertil, der er omfattet af direktiv 2007/46/EF om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, opfylde bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer. Udstyr, der monteres på EU-typegodkendt bil og påhængskøretøj dertil omfattet af direktiv 2007/46/EF, og som er omfattet af dette direktiv, skal være godkendt i henhold til bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer.
§ 4. · Totalharmonisering for to- og tre-hjulede motordrevne køretøjer samt quadricykler§-link ↗
Som ny skal EU-typegodkendt køretøj, der er omfattet af direktiv 2002/24/EF om typegodkendelse af to- og tre-hjulede motordrevne køretøjer, opfylde bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer. Udstyr, der monteres på EU-typegodkendt køretøj omfattet af direktiv 2002/24/EF, og som er omfattet af dette direktiv, skal være godkendt i henhold til bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer.
Stk. 2. Som ny skal EU-typegodkendt køretøj, der er omfattet af forordning 168/2013/EU om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, opfylde bestemmelserne i forordningen og de i henhold til forordningen gældende EU-forordninger eller ECE-regulativer. Udstyr, der monteres på EU-typegodkendt køretøj omfattet af forordning 168/2013/EU, og som er omfattet af denne forordning, skal være godkendt i henhold til bestemmelserne i forordningen.
§ 5. · Totalharmonisering for traktorer og påhængskøretøjer dertil§-link ↗
Som ny skal EU-typegodkendt køretøj, der er omfattet af direktiv 2003/37/EF om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og påhængskøretøjer dertil, opfylde bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer. Udstyr, der monteres på EU-typegodkendt køretøj omfattet af direktiv 2003/37/EF, og som er omfattet af dette direktiv, skal være godkendt i henhold til bestemmelserne i direktivet og de i henhold til direktivet gældende EF-direktiver, EU-forordninger eller ECE-regulativer.
Stk. 2. Som ny skal EU-typegodkendt køretøj, der er omfattet af forordning 167/2013/EU om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, opfylde bestemmelserne i forordningen og de i henhold til forordningen gældende EU-forordninger eller ECE-regulativer. Udstyr, der monteres på EU-typegodkendt køretøj omfattet af forordning 167/2013/EU, og som er omfattet af denne forordning, skal være godkendt i henhold til bestemmelserne i forordningen og de i henhold til forordningen gældende EU-forordninger eller ECE-regulativer.
§ 6. · Straf§-link ↗
Overtrædelse af bekendtgørelsens krav til køretøjers indretning og udstyr straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 118, stk. 10, i færdselsloven.
§ 7. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.