§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 983 af 6. september 2014, foretages følgende ændring: 1. § 11, stk. 1 og 2, affattes således: § 11. Der skal fastsættes særskilte adresser for alle enheder, som i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret til boligformål eller som udgør en ejerlejlighed. Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes særskilte adresser for andre bygninger eller dele af bygninger, herunder andre BBR-enheder end de i stk. 1 nævnte, jf. dog §§ 23-29.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2016.