Bekendtgørelse nr. 858 · 2016

Gældende

Bekendtgørelse om Endelave Vildtreservat

Bekendtgørelse om Endelave Vildtreservat

Dokumentdato: 27. jun. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at beskytte et område ved Endelave som raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2. · Afgrænsning§-link ↗

Endelave Vildtreservat omfatter, jf. kortbilag: Søterritoriet øst for færgelejet ved Endelave By afgrænset mod vest af en ret linje fra position 55º 45,62 N. 10º 16,82 E (WGS-84) på kysten ud for campingpladsen til position 55º 46,42 N. 10º 16,66 E (WGS-84), mod nord afgrænset af en ret linje fra sidstnævnte position til position 55º 46,56 N. 10º 18,28 E (WGS-84) på kysten 530 meter nord for Bremå.

Stk. 2. Mod land afgrænses de i stk. 1, nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinje.

§ 3. · Jagt§-link ↗

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle.

Stk. 2. Færdsel med ladt skydevåben er forbudt.

§ 4. · Dispensation og tilsyn§-link ↗

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3.

Stk. 2. Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. · Dispensation og tilsyn§-link ↗

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

§ 6. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 4, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 10304 af 31. maj 1999 om Endelave Vildtreservat ophæves.