Bekendtgørelse nr. 821 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om størrelse på filer i Digital Post

Bekendtgørelse om størrelse på filer i Digital Post

Dokumentdato: 13. jun. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En fysisk person, der anvender Digital Post til at sende meddelelser til offentlige afsendere, kan sende meddelelser på op til 10 MB pr. meddelelse. En meddelelse kan indeholde op til 10 vedhæftede filer forudsat, at den samlede meddelelse ikke overstiger 10 MB.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at en offentlig afsender kan vælge at modtage meddelelser på op til 60 MB med op til 10 vedhæftede filer forudsat, at den samlede meddelelse ikke overstiger 60 MB. Såfremt en offentlig afsender kan modtage meddelelser på op til 60 MB, skal den offentlige afsender sørge for, at dette fremgår tydeligt i Digital Post.

§ 2.§-link ↗

En juridisk enhed, der anvender Digital Post til at sende meddelelser til offentlige afsendere, kan sende meddelelser på op til 10 MB pr. meddelelse. En meddelelse kan indeholde op til 10 vedhæftede filer forudsat, at den samlede meddelelse ikke overstiger 10 MB.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at en offentlig afsender kan vælge at modtage meddelelser på op til 40 MB med op til 10 vedhæftede filer forudsat, at den samlede meddelelse ikke overstiger 40 MB. Såfremt en offentlig afsender kan modtage meddelelser på op til 40 MB, skal den offentlige afsender sørge for, at dette fremgår tydeligt i Digital Post.

§ 3.§-link ↗

En offentlig afsender, der anvender Digital Post til at sende meddelelser til fysiske personer eller juridiske enheder, herunder andre offentlige afsendere, kan sende meddelelser på op til 99,5 MB med op til 10 vedhæftede filer forudsat, at den samlede meddelelse ikke overstiger 99,5 MB og forudsat, at den offentlige afsenders eget it-system har den fornødne kapacitet.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.