Bekendtgørelse nr. 173 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen

Dokumentdato: 27. feb. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Værdighedspolitikker§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

Stk. 2. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.

§ 2. · Værdighedspolitikker§-link ↗

I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) Livskvalitet. 2) Selvbestemmelse. 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. 4) Mad og ernæring. 5) En værdig død.

§ 3. · Værdighedspolitikker§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen.

Stk. 2. Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

§ 4. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2016.