Bekendtgørelse nr. 1764 · 2015

Gældende

Bekendtgørelse om Voerså-Stensnæs Vildtreservat

Bekendtgørelse om Voerså-Stensnæs Vildtreservat

Dokumentdato: 15. dec. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at sikre søterritoriet og landarealer ved Voerså og Stensnæs som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2. · Afgrænsning§-link ↗

Voerså-Stensnæs Vildtreservat omfatter følgende: 1) Søterritoriet nord for nordmolen ved Voerså og vest for en linje mellem position 57°12,98' N 10°33,08' E (WGS-84) i sydøst og position 57°13,63' N 10°33,71' E (WGS-84) i nordøst ud for Stensnæs, som angivet på kortbilag. 2) Øer indenfor den i nr. 1 nævnte del af søterritoriet. 3) Engarealer beliggende mellem nordmolen ved Voerså mod syd og Nordostvej mod nord (vej til p-pladsen ved Stensnæs), som angivet på kortbilag.

Stk. 2. Mod land afgrænses den i stk. 1, nr. 1 nævnte del af søterritoriet af højeste daglige vandstandslinje.

§ 3. · Jagt§-link ↗

Jagt, herunder udlægning af lokkefugle, er forbudt på søterritoriet, som angivet på kortbilag.

Stk. 2. Det er forbudt at medbringe ladt skydevåben på det i stk. 1 nævnte område.

§ 4. · Jagt§-link ↗

Jagt på vandfugle er forbudt på de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte landarealer, som angivet på kortbilag.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder, ikke fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang, i den del af jagttiden der ligger udenfor september.

§ 5. · Færdsel§-link ↗

Færdsel er forbudt fra 1. april til 15. juli på øen umiddelbart syd for Stensnæs, og søterritoriet omkring øen indenfor en afstand af 50 meter fra højeste daglige vandstandslinje, som angivet på kortbilag.

§ 6. · Færdsel§-link ↗

Sejlads er reguleret i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande.

§ 7. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-5.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 5 kan Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige afmærkning.

§ 8. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes.

§ 9. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder bestemmelserne i §§ 3-5, eller 2) overtræder vilkår fastsat i en dispensation udstedt i medfør af § 7, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 11999 af 25. juni 2001 om Voerså-Stensnæs Vildtreservat ophæves.