§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 32 a i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, § 34, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, og § 2 a, § 75, § 81 c, stk. 1 og 2, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 238 af 18. marts 2014 og lov nr. 54 af 27. januar 2015, fastsættes: 2. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: Pligten til at anmelde gælder også for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. 3. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.