Bekendtgørelse nr. 1457 · 2015

Gældende

Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier

Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier

Dokumentdato: 7. dec. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter regler om etablering, indretning og drift af renserier og ind- og udleveringssteder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke 1) renserier, der udelukkende anvender vådrens, og 2) ind- og udleveringssteder, som udelukkende modtager tøj fra kulbrinterenserier, der anvender maskiner med automatisk tørrekontrol.

§ 2. · Definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Renserier: Virksomheder, der foretager rensning af tekstiler ved hjælp af kemiske stoffer, uanset hvilken type rensevæske, der anvendes. 2) Ind- og udleveringssteder: Virksomheder, der ikke foretager rensning, men modtager mere end 6 tons tøj pr. år med henblik på udlevering efter rensning. 3) Boligejendomme: Ejendomme, der indeholder boliger eller institutioner for børn eller unge, eller som er direkte sammenbyggede med sådanne ejendomme. 4) Erhvervsejendomme: Ejendomme, der kun indeholder erhverv, herunder butikscentre m.m., og som ikke er direkte sammenbyggede med ejendomme, der indeholder boliger eller institutioner for børn eller unge. 5) Fritliggende ejendomme: Bygninger, der kun anvendes til renseri, og som ikke har fælles væg med bygninger, der anvendes til andet formål. 6) Eksisterende renserier eller ind- og udleveringssteder: Renserier eller ind- og udleveringssteder, der er i drift den 1. februar 2010. 7) Nye renserier eller ind- og udleveringssteder: Renserier eller ind- og udleveringssteder, der tages i drift efter den 1. februar 2010. 8) Kontaktvand: Den vandfase, der udskilles i vandudskilleren i rensemaskinen. 9) Vådrens: Renserier, der anvender vand som rensemiddel og hjælpestoffer, der udelukkende består af vaskeaktive stoffer. 10) Kulbrinter: Blandinger af C8 – C16, n- og iso-alkaner og cykloalkaner. 11) Arbejdslokaler: Alle rum, der benyttes til rensning eller opbevaring af renset tøj, personlige værnemidler, råvarer i form af rensevæske og tilhørende hjælpestoffer eller affald, der indeholder rensevæske, dog undtaget udhuse til opbevaring af råvarer og affald. 12) Tjenestemodtagere: Kunder.

§ 3. · Forbud mod etablering af nye renserier§-link ↗

Fra 1. januar 2004 må der ikke etableres nye renserier i boligejendomme.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) renserier, som udelukkende har rensemaskiner, der anvender kulbrinter som rensevæske, og 2) renserier, der midlertidigt er lukkede på tidspunktet den 1. februar 2010, under forudsætning af at driften genoptages senest 1 år efter den 1. februar 2010.

§ 4. · Indretnings- og driftskrav§-link ↗

Nye renserier og ind- og udleveringssteder, der etableres i boligejendomme eller i erhvervsejendomme, skal indrettes og drives i overensstemmelse med de i bilag 1 nævnte krav.

Stk. 2. Eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder i boligejendomme eller erhvervsejendomme skal senest 1. januar 2004 indrettes og drives i overensstemmelse med de i bilag 1 nævnte krav, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Kravene om tætning i bilag 1, punkt A, nr. 2 og 4, gælder ikke for eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder, hvor renseprocessen er baseret på tetrachlorethylen, hvis disse har dokumenteret over for tilsynsmyndigheden, at 1) koncentrationen af tetrachlorethylen, målt som angivet i bilag 2, punkt A, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,10 mg/m3, eller 2) renseriets bidrag til koncentrationen af tetrachlorethylen, målt som angivet i bilag 2, punkt B, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,10 mg/m3.

Stk. 4. Kravene om tætning i bilag 1, punkt A, nr. 2 og 4, gælder heller ikke for eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder, hvor renseprocessen er baseret på kulbrinter, hvis disse har dokumenteret over for tilsynsmyndigheden, at 1) koncentrationen af kulbrinter, målt som angivet i bilag 2, punkt A, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,6 mg/m3, eller 2) renseriets bidrag til koncentrationen af kulbrinter, målt som angivet i bilag 2, punkt B, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,6 mg/m3.

§ 5. · Indretnings- og driftskrav§-link ↗

Nye renserier og ind- og udleveringssteder i fritliggende ejendomme skal indrettes og drives i overensstemmelse med de i bilag 4 nævnte krav.

Stk. 2. Eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder i fritliggende ejendomme skal senest 1. januar 2004 indrettes og drives i overensstemmelse med de i bilag 4 nævnte krav.

§ 6. · Særlige krav til rensemaskiner, der anvender tetrachlorethylen§-link ↗

Nye renserier, der ønsker at anvende tetrachlorethylen som rensevæske, må kun anvende rensemaskiner, der er forsynet med kompressorkøling og indbygget kulfilter på luftkredsløbet.

Stk. 2. Eksisterende renserier, der anvender maskiner med kompressorkøling, men uden indbygget kulfilter på luftkredsløbet, skal forsyne rensemaskinerne med kulfilter på luftkredsløbet og indkapsle rensemaskinen, hvis den ikke allerede betjenes i et selvstændigt rum. Ombygningen skal være gennemført inden følgende frister: 1) For maskiner produceret før den 1. januar 1996: Senest den 1. juli 2004. 2) For maskiner produceret efter den 1. januar 1996: Senest den 1. juli 2005.

Stk. 3. Ved indkapsling i stk. 2 forstås følgende: Rensemaskinen og rummet bag rensemaskinen skal omsluttes af skillevægge med dør til rummet bag rensemaskinen. Forsiden kan holdes fri af hensyn til servicering. Indkapslingen skal være så tæt, som det er teknisk muligt. Der skal være udsugning fra rummet bag rensemaskinen.

Stk. 4. Eksisterende renserier, der anvender maskiner, der hverken er forsynet med kompressorkøling eller indbygget kulfilter på luftkredsløbet, skal senest 1. juli 2004 foretage udskiftning af maskinen. Hvis der installeres en ny rensemaskine, der anvender tetrachlorethylen, skal maskinen være forsynet med kompressorkøling og indbygget kulfilter på luftkredsløbet.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse på renserier, der forud for fristerne i stk. 2 og herefter hvert år inden 1. juli over for tilsynsmyndigheden har dokumenteret, at 1) koncentrationen af tetrachlorethylen, målt som angivet i bilag 2, punkt A, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,10 mg/m3, 2) renseriets bidrag til koncentrationen af tetrachlorethylen, målt som angivet i bilag 2, punkt B, i de rum, der ligger lige over renseriet, ikke overstiger 0,10 mg/m3, eller 3) koncentrationen af tetrachlorethylen i renseriet, målt som angivet i bilag 3, ikke overstiger 5 mg/m3.

Stk. 6. Rensemaskiner på nye renserier samt rensemaskiner, der installeres på eksisterende renserier efter den 1. januar 2004, skal være forsynet med både måleudstyr, der kan måle koncentrationen i tromleluften, og dørlukke, der ikke tillader døren at åbne, før koncentrationen af tetrachlorethylen er under 2 g /m3.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse på renserier i fritliggende ejendomme.

§ 7. · Serviceeftersyn og vedligeholdelse af alle typer af rensemaskiner og tilhørende udstyr§-link ↗

Renserier skal efterse og vedligeholde maskiner og udstyr i overensstemmelse med bilag 5.

Stk. 2. I eksisterende renserier skal der senest 1. januar 2004 gennemføres et serviceeftersyn, hvor eventuelle utætheder af rensemaskiner og disses køleanlæg udbedres.

§ 8. · Afkast§-link ↗

Renserier, der anvender tetrachlorethylen eller kulbrinter, samt ind- og udleveringssteder skal etablere afkast enten i overensstemmelse med skemaet i bilag 6 eller på baggrund af en skorstensberegning foretaget efter Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. For renserier, der anvender tetrachlorethylen, og som renser 25 kg tøj pr. time eller mere, regnet som gennemsnit over arbejdsdagen, skal afkastet dog altid etableres på baggrund af en skorstensberegning foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Stk. 2. Renserier, der anvender andre rensevæsker end tetrachlorethylen eller kulbrinter, skal etablere det nødvendige afkast på baggrund af en skorstensberegning foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Stk. 3. Eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder skal senest 1. januar 2004 overholde kravene i stk. 1 og 2.

§ 9. · Krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening§-link ↗

Råvarer i form af rensevæske og tilhørende hjælpestoffer skal opbevares i originalbeholdere med tætsluttende låg.

Stk. 2. Affald, der indeholder rensevæske, skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg.

Stk. 3. Opbevaring og håndtering af råvarer og affald, der indeholder rensevæske, må kun finde sted på en oplagsplads med tæt bund af et materiale, der efter leverandørens oplysninger er uigennemtrængeligt for den eller de anvendte rensevæsker, f.eks. jern, rustfrit stål, udhærdet epoxyharpiks eller polyurethan, og med opkant og uden mulighed for afløb til kloak. Transport i lukket originalemballage eller transportemballage betragtes ikke som håndtering.

Stk. 4. Oplagspladsen skal være under tag og skal indrettes således, at spild svarende til den beholder, der indeholder den største mængde, kan opsamles.

Stk. 5. Hvis affald føres i rør fra rensemaskinen til en beholder på oplagspladsen, skal der etableres automatisk sikring mod overfyldning.

Stk. 6. For eksisterende renserier skal kravene i stk. 1-5 være opfyldt senest 1. januar 2004.

§ 10. · Krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening§-link ↗

Rensemaskiner skal placeres over spildbakke eller dobbeltbund, der som minimum kan rumme indholdet af den største rensevæsketank i maskinen. Beholdere med andre væsker, der benyttes i maskinen, samt eventuelle påfyldningsstudse skal ligeledes placeres over spildbakke eller dobbeltbund, der som minimum kan rumme indholdet af den største beholder. Arealer omkring rensemaskinen, hvor der foregår service og reparation af rensemaskiner, skal være dækket af spildbakke.

Stk. 2. Spildbakke eller dobbeltbund, jf. stk. 1, skal være udført i et materiale, der efter leverandørens oplysninger er uigennemtrængeligt for den eller de anvendte rensevæsker, f.eks. jern, rustfrit stål, udhærdet epoxyharpiks eller polyurethan. Der må ikke være mulighed for afløb til kloak fra det areal, hvor rensemaskinen står.

Stk. 3. I umiddelbar nærhed af rensemaskiner, oplag af rensevæske og affald, der indeholder rensevæske, skal der forefindes en beholder med absorberende materiale, således at ethvert spild omgående kan opsamles.

Stk. 4. For eksisterende renserier skal kravene i stk. 1-3 være opfyldt senest 1. januar 2004.

§ 11. · Krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening§-link ↗

Kontaktvand må ikke afledes til kloak, men skal opsamles og bortskaffes som affald, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Renserier, der anvender kulbrinter, og som ikke anvender andre renseforstærkere, der indeholder chlorerede hydrocarboner, kan dog søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til afledning af kontaktvandet til kloak.

§ 12. · Krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening§-link ↗

Der må ikke etableres underjordiske tanke til opbevaring af råvarer eller affald i nye eller eksisterende renserier.

§ 13. · Krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening§-link ↗

I nye renserier må rensevæske og affald herfra ikke føres i skjulte rør.

Stk. 2. Der må ikke forefindes skjult rørføring, jf. stk. 1, i eksisterende renserier efter 1. januar 2004.

§ 14. · Anmeldelse af ind- og udleveringssteder og oplysninger til kunderne§-link ↗

Tilsynsmyndigheden skal underrettes senest 14 dage, inden nye ind- og udleveringssteder tages i drift.

Stk. 2. Ejeren eller den, der driver et ind- og udleveringssted, skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til den myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.

§ 15. · Driftsjournaler§-link ↗

Alle renserier og ind- og udleveringssteder omfattet af bekendtgørelsen skal føre driftsjournaler i overensstemmelse med bilag 7. Driftsjournalerne skal opbevares i 5 år og skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. For eksisterende renserier og ind- og udleveringssteder skal den første årlige driftsjournal dække kalenderåret 2004.

§ 16. · Straffebestemmelser§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) etablerer renseri eller ind- og udleveringssted i strid med § 3, eller driver et renseri eller ind- og udleveringssted, der er etableret i strid med § 3, eller 2) overtræder § § 4-15.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 80 af 11. januar 2010 om etablering og drift af renserier ophæves.

Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier bevarer deres gyldighed. Overtrædelser af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.