Bekendtgørelse nr. 1456 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak

Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak

Dokumentdato: 7. dec. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De årlige samlede emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak må fra og med kalenderåret 2010 ikke overstige de for Danmark gældende emissionslofter, der er anført i det i bilag 1 anførte direktiv.

§ 2.§-link ↗

Miljøstyrelsen kontrollerer, at emissionerne af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak ikke overskrider de i § 1 nævnte emissionslofter.

§ 3.§-link ↗

Miljøstyrelsen udarbejder programmer for gradvis mindskelse af emissioner af de i § 1 omhandlede stoffer med henblik på at overholde emissionslofterne, jf. bestemmelserne i artikel 6 i direktiv 2001/81/EF.

§ 4.§-link ↗

For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal Miljøstyrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til, eller ændring af, de programmer, der er nævnt i § 3. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysninger om 1) Miljøstyrelsens adresse, 2) at enhver har ret til at se forslaget til programmer, og 3) at enhver har ret til at kommentere programmerne inden for en nærmere fastsat frist på tre til seks uger fra annonceringen.

Stk. 2. Miljøstyrelsen foretager offentlig annoncering om programmets vedtagelse og om de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for vedtagelse af programmet.

Stk. 3. Offentlig annoncering efter stk. 1 og 2, kan ske udelukkende digitalt på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

§ 5.§-link ↗

Miljøstyrelsen udarbejder og ajourfører årlige emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger, jf. bestemmelserne i artikel 7 i direktiv 2001/81/EF.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1325 af 21. december 2011 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak ophæves.