Bekendtgørelse nr. 1390 · 2015

Historisk

Leveringssvigtbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om indberetning af leveringssvigt for lægemidler

Dokumentdato: 26. nov. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for: 1) Lægemidler, der er omfattet af lægemiddellovens § 77, stk. 1, dvs. lægemidler for hvilke der skal anmeldes en pris til Lægemiddelstyrelsen. 2) Veterinære sera og vacciner, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om forhandling af lægemidler til produktionsdyr uden for apotek, jf. § 6 i bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold. 3) Lægemidler til brug for antidotberedskabet, jf. § 5 i bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold.

§ 2.§-link ↗

Den, der engrosforhandler de i § 1 nævnte lægemidler, skal indberette leveringssvigt til Lægemiddelstyrelsen, jf. bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v.

Stk. 2. Indberetning af leveringssvigt skal ske som angivet i bilag 1.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.