§ 1.§-link ↗
Til brug for producentprisindeks for byggeri skal udvalgte erhvervsdrivende i bygge- og anlægssektoren efter anmodning fra Danmarks Statistik kvartalsvis afgive de i § 2 nævnte oplysninger om bygningskarakteristika.
§ 2.§-link ↗
Erhvervsdrivende skal, jf. § 1, afgive følgende oplysninger om opførte bygninger til Danmarks Statistik: 1) byggeriets adresse, 2) dato for byggeriets fuldførelse, 3) oplysninger om entrepriseform, bygningstype, projekttype og bygningens anvendelse, 4) oplysninger om antal boliger, beboelsesrum og altaner m.m. i byggeprojektet, 5) oplysninger om antal kvadratmeter bolig, parkeringskælder m.m. i byggeprojektet, 6) oplysninger om materialer, installationer og grundforhold og 7) andre oplysninger om byggeriet, der kan have betydning for byggeriets pris.
§ 3.§-link ↗
Efter § 13, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik straffes med bøde den, der: 1) med forsæt eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der kræves efter denne bekendtgørelses § 1 og 2, eller 2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger.
Stk. 2. Efter § 13, stk. 2, i lov om Danmarks Statistik kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.