§ 1. · Formål§-link ↗
Formålet med denne bekendtgørelse er at fastlægge kravene til udstedelse af bevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både samt kravene til at vedligeholde sine kompetencer til at varetage de opgaver, pligter og ansvar, som er anført i bilag 1, jf. A-koden, afsnit VI/2, paragraf 1-6, tabel A-VI/2-1, i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).
§ 2. · Deltagernes forudsætninger§-link ↗
For deltagelse i kursus om betjening af redningsbåde, flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både skal kursisten 1) være over 18 år, 2) have erhvervet 6 måneders fartstid i søgående handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover, og 3) være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis for søfarende, herunder være skikket til udkig.
Stk. 2. Personer, der ikke forud for kurset har opnået den krævede fartstid, kan tillades at deltage i kurset, men vil ikke kunne få udstedt duelighedsbevis før den krævede fartstid er opnået.
§ 3. · Udbydere af kurset, krav til udstyr og instruktørers kvalifikationer§-link ↗
Kursusudbydere skal være godkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.
Stk. 2. Kursusudbydere skal på baggrund af de anførte kursusmål i bilag 1 fastlægge den nærmere kursusplanlægning, herunder varigheden af kurserne, under hensyntagen til kursisternes forudsætninger.
§ 4. · Udbydere af kurset, krav til udstyr og instruktørers kvalifikationer§-link ↗
Kursusudbydere skal sikre, at der til et kursusforløb er adgang til relevant udstyr til praktiske øvelser og demonstration, herunder: 1) kran- og davidarrangement til udsætning af redningsbåde og -flåder, 2) redningsbåd med indenbordsmotor, 3) oppustelig gummiredningsflåde, 4) redningsveste samt evt. -dragter, 5) mand-over-bord båd, og 6) udstyr til de under nr. 1, 2 og 5 nævnte fartøjer.
§ 5. · Udbydere af kurset, krav til udstyr og instruktørers kvalifikationer§-link ↗
Kursusudbydere skal sikre, at instruktører har de fornødne kvalifikationer til at forestå de anførte kurser. Dette omfatter både faglige kvalifikationer og kvalifikationer til at forestå instruktion og uddannelse.
§ 6. · Vedligeholdelse af kompetencer§-link ↗
Rederiet og skibsføreren skal sikre, at de søfarende, der beskæftiges eller forhyres om bord, og som har fået tildelt opgaver, der kræver bevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens A-kode, afsnit A-VI/2, paragraf 1-6, mindst hvert 5. år dokumenterer, at de har vedligeholdt deres kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 2. Med henblik på at opretholde det kompetenceniveau, der kræves i henhold til A-koden, afsnit VI/2, paragraf 6, i STCW-konventionen, kan der foretages træning om bord inden for følgende områder: 1) Tage kommandoen over udsætning af en redningsbåd eller mand-over-bord båd under og efter udsætning: a) fortolke markeringerne på redningsbåde, hvad angår det antal personer, de er beregnet til, b) afgive korrekte kommandoer om udsætning og ombordstigning i redningsbåde, rydning af skibet samt håndtering og udskibning af personer fra redningsbåde, c) klargøre og udsætte redningsbåde sikkert og gå hurtigt fri af skibets side, og d) bjerge redningsbåde og mand-over-bord både sikkert. 2) Tage hånd om overlevende og redningsbådene, når skibene er evakueret: a) ro og styre en båd og at styre ved hjælp af kompas, b) anvende enkeltudstyr i redningsbåde, bortset fra pyroteknik, og c) tilrigge anordninger til hjælp for lokalisering. 3) Anvende lokaliseringsanordninger samt kommunikations- og signaleringsapparater, herunder at anvende bærbart radioudstyr for redningsbåde. 4) Anvende førstehjælp overfor de overlevende.
Stk. 3. Såfremt den søfarende inden for de seneste fem år og i mindst 12 måneder har været tildelt opgaver, der kræver bevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, antages kompetencerne nævnt i stk. 2 at være vedligeholdt.
§ 7. · Genopfriskningskurser§-link ↗
Udbydere af genopfriskningskurser skal være godkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.
Stk. 2. Kursusudbydere skal på baggrund af de i bilag 1 anførte kursusmål fastlægge den nærmere kursusplanlægning, herunder varigheden af kurserne, under hensyntagen til kursisternes forudsætninger.
Stk. 3. Kursusudbydere skal sikre, at genopfriskningskurser opfylder gældende bestemmelser til udstyr og instruktørkvalifikationer for kurser i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både.
§ 8. · Beviser og registrering§-link ↗
Kursusudbydere skal udstede bevis til kursister, som i forbindelse med et kursusforløb har demonstreret kompetencer som anført bilag 1. Beviser efter denne bekendtgørelse udstedes med en gyldighed på op til fem år fra udstedelsesdatoen.
Stk. 2. Beviserne skal udformes som anført i bilag 2.
Stk. 3. Kursusudbydere skal indberette gennemførte kurser til Søfartsstyrelsen ved anvendelse af Søfartsstyrelsens system til digital indberetning af eksamens- og kursusresultater.
Stk. 4. For personer, der optages på kurset efter § 2, stk. 2, skal kursusudbyderen udstede dokumentation for gennemført kursus indeholdende datoen herfor.
§ 9. · Straffebestemmelser§-link ↗
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde. Rederens eller skibsførerens overtrædelse af § 5, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel i 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 4 anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.
§ 10. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 6 træder i kraft 1. januar 2017.
Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 955 af 20. august 2015 om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både. 2) Bekendtgørelse nr. 1191 af 22. oktober 2015 om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både.
§ 11. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.