Ændringsbekendtgørelse nr. 1050 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.)

Dokumentdato: 7. sep. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1290 af 5. december 2014 og bekendtgørelse nr. 612 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3 og 4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 25, stk. 2 og 4, § 30, § 31, stk. 2, § 33, stk. 2, § 43, stk. 3, § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, § 51, stk. 2, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1 og 3, § 66 c, § 66 o, § 66 z og § 69, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, § 31 og § 33, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 10. juni 2015, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes: 2. I § 6 indsættes som nye stykker: Stk. 4. Skolen skal hvert år gennemføre en trivselsmåling for de elever, der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i henhold til erhvervsuddannelsesloven samt en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling. Tidsrum for målingerne fastsættes hvert år af ministeriet ved henvendelse til skoler med erhvervsuddannelser og offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Stk. 5. Elever, der ikke har deltaget i en måling på grund af fravær, skal af skolen opfordres til at deltage i målingen på et andet tidspunkt efter skolens bestemmelse inden for det tidsrum, som er fastsat i henhold til stk. 4. Stk. 6. Elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på mininisteriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 4 nævnte meddelelse. Stk. 7. Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført målingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It og Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige trivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger på sin hjemmeside. 3. I § 38, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »medføre hel«: »eller«. 4. § 54 affattes således: § 54. En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergenemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. klasseprøver, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve og en samtale med skolen, jf. §§ 5 a - c, i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt. Stk. 2. En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange. Regler og rammer for prøverne er fastsat i bilag 9. Stk. 3. Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale. Stk. 4. På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven og samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering og kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven. 5. I § 128 indsættes før »§ 57, stk. 4«: »§ 13, stk. 3». 6. I § 130, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »prøver«: », bortset fra centralt stillede prøver, jf. § 54,«. 7. Bilag 7 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 8. Som bilag 9 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 2015.