§ 1. · Formål§-link ↗
Design Societys formål er at fremme design, mode og relaterede kreative erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer.
§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse, så længe Design Society modtager tilskud fra Erhvervs- og Vækstministeriet i henhold til lov om erhvervsfremme.
§ 3. · Betingelser for tilskud§-link ↗
Som vilkår for at modtage tilskud skal Design Society indgå en resultatkontrakt med Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor Design Societys aktiviteter fastlægges nærmere.
§ 4. · Finansiering§-link ↗
Erhvervs- og Vækstministeriets tilskud til Design Society fastsættes i en resultatkontrakt, jf. § 3 ud fra den årlige finanslovsbevilling.
§ 5. · Budget, regnskab og revision§-link ↗
Design Society skal udarbejde et budget for centerets aktiviteter i det kommende år, som senest i december måned skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. Det af bestyrelsen godkendte budget indsendes til Erhvervsstyrelsen. Budgettet skal udarbejdes efter retningslinjer udarbejdet af Erhvervsstyrelsen.
§ 6. · Budget, regnskab og revision§-link ↗
Design Societys årsrapport skal undergives revision af rigsrevisor.
§ 7. · Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser§-link ↗
Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. · Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. september 2015.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 234 af 9. april 2008 om tilskud til Dansk Design Center ophæves.