Bekendtgørelse nr. 880 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om matchvurdering

Bekendtgørelse om matchvurdering

Dokumentdato: 10. jul. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4, 5 og 7, skal der foretages en matchvurdering. Matchvurderingen skal være en vurdering af personens beskæftigel­sespotentiale, dvs. en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder, jf. dog § 7.

§ 2.§-link ↗

Ved matchvurderingen indplaceres personen i enten matchgruppe 1, matchgruppe 2 eller matchgruppe 3, jf. §§ 3-5.

§ 3. · Kriterier for matchvurderingen§-link ↗

En person, der ikke har problemer ud over ledighed, dvs. en person, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar. En jobklar person indplaceres i matchgruppe 1.

§ 4. · Kriterier for matchvurderingen§-link ↗

En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2.

§ 5. · Kriterier for matchvurderingen§-link ↗

En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3.

§ 6. · Anvendelsesområde§-link ↗

For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. §§ 17 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Matchvurdering efter stk. 1 og 2 foretages altid, hvis der fremkommer nye oplysninger, der betyder, at matchvurderingen bør ændres. Om fornødent indkaldes til en ny samtale eller opfølgning.

§ 7. · Anvendelsesområde§-link ↗

Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1, er i match 1 jobklar.

Stk. 2. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4, placeres i match 1 jobklar eller match 2 indsatsklar.

Stk. 3. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7, placeres i match 1 jobklar, hvis de er i stand til at tage et fleksjob, som personen er visiteret til. Hvis personen ikke er i stand til at tage et fleksjob, sker placering i match 2 indsatsklar eller match 3 midlertidigt passiv.

§ 8. · Fravær og fritagelser§-link ↗

Hvis en person i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 2 og 6-8, og stk. 8, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvis en sådan pligt vurderes tidligst at indtræde efter mere end tre måneder, skal personen betragtes som midlertidigt passiv og dermed indplaceres i matchgruppe 3.

§ 9. · Fravær og fritagelser§-link ↗

Hvis en person i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 2 og 6-8, og stk. 8, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men en sådan pligt vurderes at indtræde inden for tre måneder, kan personen ikke betragtes som midlertidigt passiv og dermed heller ikke indplaceres i matchgruppe 3.

§ 10. · Fravær og fritagelser§-link ↗

Hvis en person efter § 43 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke har pligt til at tage imod tilbud, foretages der ikke en ændring af matchvurderingen, selvom forholdet har en varighed på mere end tre måneder.

§ 11. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juli 2015 og har virkning fra den 29. juni 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1410 af 28. december 2011 om matchvurdering ophæves.