§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/56/EU af 20. november 2013 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, og af knapcellebatterier med lavt kviksølvindhold, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2009/603/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 5, og Kommissionens beslutning 2008/763/EF af 29. september 2008 om fastlæggelse af en fælles metode for beregning af det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere i henhold til artikel 10, stk. 4, litra b, i direktiv 2006/66/EF, EU-Tidende 2008, nr. L 262, side 39. 2. § 39 affattes således: § 39. Udstyr, hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede, skal udformes på en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan fjernes. Hvis de ikke let kan fjernes af slutbrugeren, skal udstyret udformes på en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer let kan fjernes af kvalificerede fagfolk, som er uafhængige af fabrikanten. Stk. 2. Udstyr, hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede, skal ledsages af en vejledning, der beskriver, hvordan batteriet eller akkumulatoren kan fjernes på en sikker måde, enten af slutbrugeren eller af kvalificerede fagfolk, som er uafhængige af fabrikanten. Vejledningen skal også oplyse slutbrugeren om arterne af de batterier eller akkumulatorer, der er indbygget i apparatet, hvis det er nødvendigt. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når vedvarende elektricitetsforsyning er nødvendig af hensyn til sikkerheden eller ydeevnen eller af medicinske grunde eller for at bevare dataintegriteten, og en vedvarende forbindelse mellem udstyret og batteriet eller akkumulatoren derfor er nødvendig. Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis der for særlige typer af udstyr eller produkter er fastsat regler om, hvordan batterier og akkumulatorer skal kunne fjernes, eller at batteriet eller akkumulatoren ikke skal kunne fjernes. 3. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 2015.