§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1290 af 5. december 2014, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3 og 4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 25, stk. 2 og 4, § 30, § 31, stk. 2, § 33, stk. 2, § 43, stk. 3, § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, § 51, stk. 2, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1 og 3, § 66 c, § 66 o, § 66 z og § 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015, § 31 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes: 2. § 7, stk. 4, 5. pkt., affattes således: Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og gøres tilgængelig på skolens hjemmeside senest den 1. februar i en form, der anvises af ministeriet. 3. I § 17 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Den faktisk afholdte lærerstyrede undervisning skal løbende være registreret således, at registreringen er tilgængelig i det studieadministrative system EASY-A. 4. I § 54 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for de centralt stillede prøver. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 5. I § 54, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter »bestået/ikke bestået«: »af én censor«. 6. § 81, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Når eleven har gennemført den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse, herunder bestået den afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. 7. I § 81, stk. 2, udgår »eller som gennemsnit«. 8. I § 128 udgår »§ 63, stk. 3,«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2015.